Af Maria Thostrup Jakobsen
”Alan Turings tragiske død egner sig til at blive fortalt fra et operaperspektiv, for det er den perfekte operahistorie”. Sådan præsenterer den tværdisciplinære kunstner Albert Montañez sin nyskrevne opera ‘Alan Turing’. Det er helt rigtigt, at fortællingen om matematikeren Alan Turings liv indeholder alle de elementer – tragisk kærlighed, krig og død – som ofte kendetegner den klassiske opera. Historien om Alan Turing er en skæbnefortælling om geniet, der knækkede den tyske kodemaskine Enigma under 2. verdenskrig, men endte sit liv retsforfulgt af fædrelandet England for sin homoseksualitet.
Operaen `Alan Turing´ er en fragmenteret fortælling om Alan Turing sidste timer. Det er interessant, at operaen ikke maler med den brede pensel og genfortæller de kendte historier om 2. verdenskrig. I stedet rettes fokus mod det intense personlige drama. Desværre savnede jeg mere historiefortælling i Albert Montañez’ værk. Jeg havde svært ved at følge handlingen, som var centreret om de breve til sine nærmeste, som Alan Turing skrev inden sin død. Historien såvel som musikken blev for ensformig, og jeg savnede en større drivkraft frem mod forestillingens dramatiske afslutning.
Albert Montañez var alene på scenen i rollen som Alan Turing. Jeg ville gerne som publikum have følt en tættere forbundenhed med hovedpersonen, men for mig druknede min kontakt og indlevelse i den teknologiske scenografi. Albert Montañez’ karakter var spærret inde i rum med hvide vægge, som publikum kun svagt kunne se igennem. De hvide vægge fungerede som et lærred for en projektor, som viste forskellige film, billeder og tekst. På den ene side var det en scenografisk løsning, som gav frihed til at sammenkoble teatret med filmens verden, men på den anden side skabte scenografien en afstand til skuespilleren, hvis ansigtsmimik næsten var helt gemt for publikum. Jeg havde i denne forestilling foretrukket mindre film og mere nærværende teater.
Forestillingen løftede sig i det øjeblik scenografien blev åbnet op. Jeg kunne som publikum for første gang se den mand, som var omdrejningspunktet for hele dramaet. Det var et smukt og rørende øjeblik, som desværre lod vente for længe på sig. Da operaen var slut sad jeg tilbage med følelsen af, at forestillingen desværre ikke havde forløst sine egne gode idéer og intentioner.
Hvem: Copenhagen Opera Festival og Sort/Hvid
Hvor: København V
Hvornår: 24. – 25. aug. 2022
Foto: Copenhagen Opera Festival