Anmeldelse: Annie Get Your Gun


Af Kristoffer Ditlevsen

Annie Get Your Gun på Det Ny Teater er musical på den skønne, bramfrie og gammeldags facon. Hele teatermaskineriet med alt hvad det rummer af snurrende vindmaskiner, kæmpemæssige dukker og storslåede sceneskift er i brug i sigtet efter at præsentere musicalens klassiske og relativt spinkle historie om den skydeglade bondetøs Annie Oakleys møde med Buffolo Bills Wild West Show på en ny luksuriøs måde. Der er kælet for detaljerne, og det gode håndværk fornægter sig ikke.

Scenograf Paul Farnsworths kreative hjerne har forvandlet Det Ny Teater til et overdådigt inferno af farver, mønstre, master, snorretræk og stofplakater – et cirkustelt med manege, artistindgang og gradin på scenen, hvor 90 af aftenens publikummer har fundet sig til rette. Et sceneri som rummer samme charme og nostalgi som det tyske Circus Roncallis antikke ydre, men som til fulde overgår det i sin sirlige detaljerigdom. Følelsen af at sidde lige der, midt i Buffalo Bills berømte omrejsende Wild West Show i 1800-tallet rammer plet.

Denne aften skal vi dog ikke blot opleve hestedressur, artisteri og skydenumre. Nej, i cirkusteltet i Daniel Bohrs hjertevarme iscenesættelse starter de rent ud sagt med slutningen og vælger at genopføre Annie Oakleys opstigningsrejse fra fattig, ordblind og skydeglad bondetøs på prærien til verdens største skudsikre superstar. I Wild West Showet er interessen ikke længere på skyderesultater, men i stedet på mennesket bag skydefænomenet, der let kan synes ligeså fiktionaliseret som nyere tiders popkunstnere. Et skønt greb som netop kendetegner dramatiker Peter Stones reviderede version af musicalen, som havde premiere på Broadway i 1999. Versionen som netop er fundamentet i Det Ny Teaters opsætning, hvor showet i showet er i centrum. Et show hvor italesatte regibemærkninger leveres af showets producer Charlie Davenport, spillet af Kim Hammelsvang der agerer hurtigt på aftrækkeren, når han bryder ind og melder klar til næste scene.

Maria Lucia Heiberg Rosenberg er slagfærdig, flabet og sød, når hun som Annie Oakley charmerende synger “Hvordan får jeg ram på en mand?” og “De si’r kærlighed er vidunderlig”. Det er ikke kun som skytte, hun undgår forbiere, og hun fremstår bedre end nogensinde før. Bravo. Fuldstændig forgabt og forelsket i mesterskytten Frank Butler, alsidigt spillet og ramt lige på kornet af den milde og på samme tid fandenivoldske Carsten Svendsen, forsøger hun at være så yndefuld og smuk som Mr. Butler drømmer om. Deres sammenspil spænder fra det kærlige til det gnistrende, når hun går ham på nerverne, og de udfordrer hinanden i “Hvad som helst du ka’ gør’, gør jeg meg’t bedre!”. Det er storartet at opleve, og vi lever os ind i Annies kamp om kærlighed og holder vejret i deres skydedueller, omend vi godt ved, at skyderiet ikke er andet end et lilletromme-slag.

Dette glemmer vi dog hurtigt, når vi i rundkreds om manegen bliver en del af fortællingen og klapper i takt til Irving Berlins sprudlende ammunition af iørefaldende numre såsom “There’s No Business Like Showbusiness”, mens opbuddet af veloplagte dansere med store showsmil springer rundt i manegen. Tilsæt desuden en kæk børneflok, en rap Anne Suppli som Dolly Tate, en mægtig Flemming Krøll som impresarioen Buffalo Bill Cody og Asger Reher som underspillet indianerhøvding. Musik og sangere er ydermere forstærket på så behændig en måde at det nærmest fremstår akustisk.

Der må siges at være dømt pletskud på Det Ny Teater.

 

Hvem: Det Ny Teater
Hvor: København V
Hvornår: 21. september –17. december 2017
Fotograf: Miklos Szabo


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

One thought on “Anmeldelse: Annie Get Your Gun