Anmeldelse: Bellevue Badehotel


    Stjerne2

Af Carina Blangsbøll

Forestillingen starter allerede ved publikums ankomst til teatret. I den Bellevue-omdelte avis står der nemlig ’Chok-nyt: Bellevue Teatret bliver badehotel’. Vi får dog ikke lov til at komme ind i bygningen endnu, da historien fortsætter ude ved Bellevue Strand, imens de første publikummer bliver tjekket ind på det nyåbnede badehotel med badekåber, håndklæder og hotelnøgler. Herefter er der åbningstaler og presseintrigerer, så på sin vis minder starten om en meget normal mislykket åbningsaften.

Ude foran teatret er det dog lidt svært at tro på forestillingens påstande om, at Bellevue Teatret er lavet om til et badehotel, fordi vi som publikummer jo netop er i teatret, men går man med på legen, giver den udendørs intro fin mening, når først alle er blevet gelejdet ind i teatersalen. Processen med at sætte sig i salen tager dog en god bid af spilletiden, men skuespillerne render ihærdigt rundt iblandt os og deler ud af deres håndværkervisitkort og indstuderede improvisationer for at holde os på mærkerne.

Det er ikke tit, der bliver skrevet nye farcer, og bag manuskriptet til dette står René Vase og Jannik Fuglsang. Som det er kutyme i en farce, er det hovedsageligt optrinene vi griner af, for det der sker på scenen er sjovt, mens selve teksten fremkommer spinkel og plat. Det platte kan godt være sjovt i mindre bidder, men når det platte bliver grundlæggende, kommer punchlinene til at fremstå mindre originalt, end Vase og Fuglsang ellers plejer at levere.

Alle skuespillere spiller det bedste de kan og karakterende vi møder, er nogle gode sjove typer. Marie Monrads tørre, kærlighedshungrende og Fiat Panda kørende receptionist, Kristian Holm Joensens let sprællende og meget talblinde piccolo, Troels Mallings spillegale og damebesatte direktør, Farshad Kholghis dybdegående og lidt alternative TV2 Lorry-reporter og Sussanne Breunings stilklædte, stramme bestyrelsesformand. Grobunden for forviklinger og optrin er altså lagt, som den skal være i en farce.

Det visuelle er også på sin plads, og Benjamin La Cour har skabt en virkelig flot scenografi med mange detaljer, som ligeledes spiller godt sammen med teatersalens eget udtryk. Hvert sceneskift har noget nyt og overraskende at byde på, mens brugen af scenografiens drejescene kulminerer hen mod slutningen og viser alle facetter af det gale badehotel.

Selvom det virker til at forestillingen er sluttet med et knald, er der gospelsang med Mondrup og et badekåbeklædt Gentofte Gospel Choir. Det letter humøret i salen yderligere, men det virker alligevel lidt omstændeligt at hive et helt kor ind for at afrunde farcen med en sang, når der ellers ikke har indgået sange i opsætningen.

Foruden det badekåbeklædte kor, bliver badehotelsstemningen dertil styrket ved, at teatersalens soltag er i brug under forestillingen, og aftenen afsluttes med udsyn til åben himmel, mens aftenmørket sender en kølig brise ned i salen efter de ophedede strabadser i farcens finale.

 

Hvem: Bellevue Teatret
Hvor: Klampenborg
Hvornår: 18. aug. – 16. sep. 2018
Foto: Henrik Ohsten