Anmeldelse: Dansefeber


Af Carina Blangsbøll

Sidste års DR-julekalender ’Julefeber’ har fået sin egen selvstændige fortsættelse på Det Kongelige Teater -nemlig børneballetten ’Dansefeber’. Fortællingen i balletten er lavet således, at man sagtens kan følge med uden at have set alle 24 afsnit af julekalenderen. Historien i Dansefeber er skrevet af en af julekalenderens forfattere nemlig Mette Eike Neerlin i samarbejde med Den Kongelige Ballets solist Tobias Praetorius, som også har stået for koreografien.

Historien er rigtig sød og handler om drengen Arthur, der begynder at kunne lide ballet, efter han har været i teatret med sit fodboldhold. Arthur er i forvejen lidt uden for fodboldkliken, og at han nu vil danse ballet gør det ikke bedre. På teatret møder han nissepigen Gro, og så begynder der at opstå vaskeægte teatermagi.

Gro bliver spillet af Selma Sol í Dali Pape ligesom i tv-julekalenderen, og hun er med sin tydelige mimik og sit charmerende smil med til at tryllebinde børnene i salen. Ligeså er Lukas Krak i rollen som Arthur ganske charmerende, når han tager os med på sin rejse for at forene interessen for fodbold og ballet.

Generelt er det for alle børn og unge på scenen, at de gestikulerer med stort overskud, så fortællingen bliver let at følge med i. Jeg hører i hvert fald ingen små stemmer i salen, som undrer sig over, hvad der foregår, som det ellers tit er tilfældet, hvis scenekunst målrettet børn bliver for indviklet præsenteret.

Scenografien af Nadia Nabil er også med til at gøre balletten ekstra magisk, både i drømmesekvenserne, hvor teatrets kulisser smukt bliver demoleret, men også i det finurlige ved, at der er en scene på scenen, og vi samtidig kan følge med i aktiviteterne på sidescenerne.

På et tidspunkt i balletten var der dog så meget røg på scenen, at vi blandt publikum kun kunne se danserne fra livet op, hvilket er synd, når man tænker på de mange timer, der er lagt i at øve trinene.

Dansefeber er en god historie med fine ballettrin og et kærligt budskab om at turde være sig selv, selvom det gør, at man ikke nødvendigvis er ligesom alle andre.

Hvem: Det Kongelige Teater
Hvor: Gamle Scene, København K
Hvornår: 13. – 19. okt. 2021
Foto: Henrik Stenberg