Anmeldelse: Den glade enke 2.0


Af Carina Blangsbøll

Den Kongelige Opera har taget Franz Lehárs operette Den Glade Enke under behandling. Den Glade Enke 2.0 kunne på det nærmeste være en hel ny forestilling, og ikke blot Det Kongelige Teaters opførelse nr. 52 af operetten, som der står i programmet. Adam Price og Kasper Holtens bearbejdelse er vittig, luksusindpakket og ligefrem moderne.

Vi befinder os på et teater. Morten Staugaard farer desperat over scenen som teaterdirektøren Zeta, mens han kæmper en kamp for at redde sit gamle teater fra at synke ned i et afgrundsdybt økonomisk hul. Ved sin side har han vicedirektøren – djøfferen Nielsen spillet af Lise Baastrup, der med hård hånd skal forsøge at få skik på teatrets økonomi. Sammen tilføjer de to et dejligt revylignede element til forestillingens jargon.

Jeg synes, at det er dejligt, at de store taleroller er besat af skuespillere, så professionernes forcer udnyttes til fulde, mens det selvfølgelig er operasangere i de store sangroller. Det giver bare et godt flow i forestillingen, at man ikke er i tvivl om de talte ord i de længere dialoger, fordi der eventuelt er accent, som det ellers kunne have være tilfældet.

Svinemilliardær-enken Hanna synges pragtfuldt af Gisela Stille, mens førsteelskeren Danilo synges af Palle Knudsen, som balancerer storartet mellem sang og tale.

Scenografien af Steffen Aarfing er storslået og består primært af en kæmpe discokugle, der kan deles over i to, så kuglen på den måde rummer hele Zetas teater indeni. Flot og imponerende ser det ud, når de medvirkende farer op og ned af trapperne i den 3. etagers kugle.

Den Glade Enke 2.0 er ikke bare sjov og flot, det er også en god begynderforestilling at se i Operaen. Der synges på dansk med danske overtekster, og hvis man ikke har set opera før, er operetten en alletiders måde at blive lidt bedre bekendt med overtekster, operasang og store følelser.

Hvem: Det Kongelige Teater
Hvor: Operaen, København K
Hvornår: 1. okt. 2021 – 11. feb. 2022
Foto: Camilla Winther