Anmeldelse: Dukkelise


     Stjerne2

Af Anna Cæcilie Sørensen

Lad os flygte. Gemme os fra sandheder og spejle. Det er bedst sådan. Det er lettest sådan. Lad os flygte ind i en grum fortælling om Dukkelise. Søde, smukke, vanvittige og sørgelige Dukkelise. Fortællingen om to søstre der vil gøre alt for vinde deres elskede publikum.

Aldrig har Kirsten Olesen og Tina Gylling Mortensen været smukkere. Skræmmende fantastiske kryber de helt ind under huden på publikum. Kradser sig fast med et enkelt blik. En enkel vanvittig komisk bevægelse.

Kirsten Olesens Lila Lash bevæger sig elegant og næsten vemodigt hen over gulvet med en styrke jeg aldrig før har set. Den modbydelige, overbærende og intense storesøster snyder både os og sin lillesøster. Begge kæmper de for publikums gunst. En gunst vi bliver bange for at slippe. Tina Gylling Mortensens Dukkelise hjemsøger vores forfængelighed. De to kvinder får nylonstrømperne til at løbe, hårene til at rejse sig og smilet til at stivne.

De længtes efter opmærksomhed og bløde æblekinder. Kærlighed og applaus. Far og fame. Selvom vi måske ikke tør eller vil erkende det. Selvom vi bliver bange for det… så kan vi jo genkende vi os selv.

Alle vil jo gerne elskes. Altid. Hele tiden og nogen gerne af alle. Og så er der dem, der bare vil elskes lidt mere end alle andre. Så meget at det faktisk bliver virkelig uhyggeligt.

 

Elisa Kragerup er efterhånden blevet et kendetegn for en magisk og uforglemmelig teateroplevelse. Hendes iscenesættelse af Jokum Rohdes grumme fortælling er i al sin enkelhed både tragikomisk, uhyggelig og smuk.

Vi bliver tvunget ind i en hjemsøgt familie, og er pludselig i selskab med en stum hus-musikant, en kummefryser, lidt narko og en bunke tøjdyr. Børnesangene bliver en kombination af grufulde og muntre. Den næsten banale scenografi passer eminent til fortællingen, og giver skuespillerne plads til at brage igennem.

Men du skal ikke være urolig. Du skal ikke være bange. Når du sætter dig i teatersædet passer Lila Lash og Dukkelise rigtig godt på dig. Og selvom vi kan blive bange for at tage dem i hånden, ja så kan vi heller ikke lade være.

 

Hvem: Det Kongelige Teater
Hvor: København K
Hvornår: 31. marts – 27. maj 2017
Foto: Natascha Thiara Rydvald

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *