Anmeldelse: Erasmus Montanus


Af Carina Blangsbøll

Operalignende kirkekorssang åbner høstballet på Aarhus Teater denne fredag aften, og så er frøene ellers sået til aftenens videre forløb. Historien om den unge student Rasmus Bjerg, som fortrækker sit navn udtalt Erasmus Montanus, kender du måske nok, men du har nok aldrig fået den serveret så direkte før. Selv skuespillerne spiller direkte ud mod publikum – de ser nemlig ikke sådan rigtig på hinanden, da hele scenen minder om et gammeldags dukketeater med snoretræk. Svært er det at dreje rundt på en scene, hvis du tænker tilbage på barndommens små dukketeater-papfigurer med blyholder som støttefod!

Karaktererne er malet med kridhvid ansigtsmaling, og alle er de klar til at kæmpe for deres samfund og de iboende traditioner. Ole Thestrup er heller ikke bleg for at åbne munden op og udgyde sine gyldne grovheder. Thestrup passer perfekt i denne rolle som den eksplicit voldelige Jeronimus – også kendt som den unge Lisbets far.

Sofia Nolsøe er Erasmus’ udkårne Lisbet, og Nolsøe kender jo allerede sin rolle temmelig godt, da hun i 2014 gjorde sit bekendtskab med den i Det Kongelige Teaters opsætning af Erasmus Montanus. Spillestilen her på Aarhus Teater er dog noget helt andet – farverne er væk, men kontrasterne i stykket står tydeligt udpenslet på scenen. For er det bedst at være bondsk og arbejdsom eller akademisk og snobbet? Det kommer nok an på hvor i verden, du befinder dig!

I Aarhus er det imidlertid ikke kun jorden, der er flad som en pandekage – det er scenografien også! Teatrets samarbejde med Christian Lollike og Sort/Hvid Teatret får da også en hel ny betydning i den (næsten) helt avispapirsfarvede scenografi! Indslag med blodrøde dråber står også ekstra tydeligt frem på scenen, og sjældent har en Lisbets legeme længdes så skrækkeligt efter sin Erasmus.

Lotte Andersen som Mor Nille holder til gengæld styr på sine mandfolk, og hendes mimik i det hvidmalede ansigt slår ikke fejl. For selvom Mor Nille er (eller ikke er) en sten, er Andersen ikke sådan at slå omkuld i denne lærde og i kuldsejlede verden.
Men hvad gør du så, når hjelmen ikke holder? Den talentfulde Andreas Jebro som Erasmus Montanus tager teten op og springer belært rundt på scenen, i hvert fald indtil magten tager overhånd, og han må følge trop. Hvilke muligheder har den vilde Erasmus ellers, når det er eders egne kønsorganerne der bliver brugt som trække-snor.

Lollikes iscenesættelse er lige der, hvor den kunne kaldes for meget. Men det er nu ikke for meget på en dårlig måde. Det hele bliver bare lidt for meget i den kridhvide scenografi, med de kridhvide meninger og de overdrevne og direkte paralleller til omverdenen. I denne opsætning af Holbergs komedie er der nemlig både blevet leget med grænser, nedrevne samfund og hvad selve danskheden egentligt vil sige. For kan du overhovedet se virkeligheden, hvis du er afskærmet fra den?

Hele stykket ender bogstaveligt talt ud i en massedekonstruktion af formater. Så vogt dig for flyvende landsbysamfund og få syn for sagen på Aarhus Teater med pap og papir i landligt festivitas.

 

Hvem: Aarhus Teater
Hvor: Aarhus C
Hvornår: 10. Feb. – 11. Marts 2017
Foto: Emila Therese