Anmeldelse: Et Dukkehjem


Af Maria Thostrup Jakobsen

Nora og Thorval leger sig gennem livet sammen. De kaster sig rundt på hinanden, skærer ansigt og forvrænger deres stemmer. For mig som publikum til Ibsens klassiker Et dukkehjem virker Nora og Thorvals ægteskab umiddelbart perfekt, fordi de fremstår som lige pjattede og barnlige personligheder. Legen kammer imidlertid over, og Thorval afslører sig hurtigt som en kontrollerende egoist. Nora venter på en vidunderlig kærlighedshandling, som skal give mening til hendes tomme ægteskab, men det vidunderlige kommer først, da hun siger stop til legen.

I Anna Balslevs moderne iscenesættelse af Et dukkehjem i Skuespilhuset bliver der brugt meget tid på at udfolde den overfladiske leg mellem ægteparret. Det er et godt greb til at vise deres på overfladen sorgløse og muntre liv, men også udstille den umyndiggørelse, som Nora er udsat for i sit ægteskab. Jeg oplevede dog, at grebet blev en smule ensidigt, og hele optakten til Noras åbenbaring blev en anelse langtrukken med små sidehistorier, som nemt kunne være undladt. Da Nora til sidst insisterede på en alvorlig og ærlig samtale med Thorval, var det et befriende og rørende øjeblik, som gjorde ventetiden værd.

Et dukkehjem er en ublu fortælling om et ægteskab, der i højere grad bliver holdt sammen af frygt for omverdenens fordømmelse end af oprigtig kærlighed. Ved premieren i København i 1879 harNoras fravalg af familielivet provokeret. I dag er forestillingens temaer om facade og frihed fortsat aktuelle, men jeg vil gætte på, at tanken om skilsmisse og tanken om, at en kvinde vælger at forlade sin mand ikke på samme måde provokerede publikum til aftenens forestilling. Det er forestillingens akilleshæl, at det er vanskeligt at modernisere en fortælling, hvor karakterernes handlinger har rod i datidens tidsånd. Moderne mennesker deler uden tvivl mange af de samme bekymringer, men jeg synes ikke forestillingen var helt skarp på karakterernes motivation.  

Forestillingens scenografi var en grå, industriel kasse, som gav en følelse af, at fortællingen udspillede sig i en lukket fængselsgård. På den ene side bidrog scenografien til følelsen af, at karaktererne var spærret inde, men på den anden side fik jeg som publikum ikke en fornemmelse af, at karaktererne var en del af et samfund, som holdt øje med dem og nødvendiggjorde deres maskerade.

Et dukkehjem er en klassiker på grund af den stærke fortælling, og jeg forstår lysten til at føre fortællingen op i nutiden. Det er dog en vanskelig opgave, men når forestillingen virkelig lykkes er Sicilia Gadborg Høegh som Nora og Jakob Oftebro som Torvaldfantastiske til at balancere på grænsen mellem det realistiske og absurde.

Hvem: Det Kongelige Teater, Skuespilhuset
Hvor: København
Hvornår: 18. aug. – 11. sep. 2022
Foto: Camilla Winther