Anmeldelse: Ghost – the musical


Af Anna Cæcilie Sørensen

Lysene tændes. Langs det store akvarium sidder clairvoyante klar til at tale med både de levende og de døde. Tivoli er ved at varme op til en ny sommersæson, selvom vejret ikke helt kan følge med. En klassiker spøger i den gamle have. Vi skal tilbage i tiden, tilbage til 90’erne og afsted til New York. Må ånderne være med jer, bliver der sagt henover højtaler og forestillingen sparkes i gang.

GHOST er en historie om kærlighed og venskab. Vi møder tre venner. Sam, spillet af Mikkel Moltke Hvilsom og Molly, spillet af Frederikke Vedel, er kærester. Carl, spillet af Johannes Nymark, er det tredje hjul. En umage trekløver med dejlige stemmer og fint samspil. Sam og Molly er lykkelige i deres nye lejlighed, men får også en overvældende følelse af at kunne miste det hele igen. At lykken næsten er for god til at være sand og at den umuligt kan vare ved. En følelse som jeg tror, de fleste har oplevet. Man kan selvfølgelig også satse det hele og miste alt. Første akt slutter med et brag og det ultimative bedrag.

Den ikoniske scene med keramikdrejeskiven bliver akkompagneret af Joachim Knop meget smukke og dragende udgave af ”Unchained Melody”. Som et spøgelse klædt i pastelfarver tryllebinder han publikum. Senere danser Jesper Asholt en udødelig stepdans. Han er både sød og underholdende. Det er ret fint, at spøgelserne er klædt i lyserøde pastelfarmer. Et brag af en spøgelsesdans ender med at minde os om, at efterladte nogle gange glemmer at leve.

Den clairvoyante Oda Mae, spillet af Sara Gadborg, er intet mindre end en fantastisk karakter. Hun er et spark over skinnebenet. Et spirituelt halleluja vælter indover publikum. Helten finder sin hjælper i kampen mod det onde og sejrer selvfølgelig til sidst. Guld palietterne og danserne flyver henover scenen og publikum klapper i takt.

Scenografien er både dynamisk og levende, samtidig med at den er rolig og simpel. New York er som en grotte og de store lerkrukker skaber hele tiden nye rum. Lysinstallationerne fortæller historien og de mange musikgenrer eksploderer. Det er som en jukebox på speed. Nogle gange bliver nogle af scenerne og sangene måske en anelse corny, men det kan man sagtens leve med. Oda Maes komiske indspark gør nemlig en i et ret så herligt humør.

Musicalen er spækket med store stemmer og dygtige skuespillere. Nogle gange er det næsten som en Disney film for voksne, et gensyn med en god gammel klassiker med et musical-twist. Du behøver ikke at se filmen for at kunne følge med. Du kan altid se den bagefter, hvis du har lyst til et kært gensyn. Der er ingen tvivl om, at ånderne er med dig, hvis du går ind og oplever GHOST.

Hvem: Heltemus Production
Hvor: Tivoli, København
Hvornår: 12.-28. april 2019
Foto: Martin Mydtskov Rønne