Anmeldelse: Hamlet


    Stjerne2Stjerne2

Af Lea Nelhorf

Endnu en gang opsættes Shakespeares Hamlet. Denne gang på selveste Kronborg under åben himmel og med Cyron Melville i hovedrollen som den danske kronprins. Vi stifter glædeligt bekendtskab med Hamlet, Claudius, hans onkel, som nu har giftet sig med hans mor Gertrud efter kongens død, den smukke Ophelia, den trofaste Horatio, de bøvede Rosenkrans, Gyldenstjerne og alle de andre.

Forestillingen bæres grundlæggende af det gode cast og den gode historie, som vi kan blive ved med at høre. Hver skuespiller tilfører karaktererne deres kant, deres personlighed og deres menneskelighed. De bringer liv i dem, så vi forstår dem og deres reaktioner.

Cyron Melville bærer rollen som Hamlet elegant og overbevisende. Han formår at spille de mange aspekter af figuren Hamlet til bravour. Han får både gjort ham gysende nærværende og tilpas fremmedgjort, når sindssygens leg tager til. Hans frustration og hans hævngerrighed kommer tæt på os. Vi ser hans temperament, hans kærlighed og hans ensomhed.  Vi føler med ham og vi forstår ham.

Vivienne McKee og Richard Clothier er også værd at fremhæve i deres skikkelse af Gertrud og Claudius. De komplementerer hinanden så smukt både med deres spil og deres udsende. De formår at få mig til at holde af dem. Hvilket jeg måske ikke burde. Om end virker det. Det bidrager til at tragedien bliver hårdere og mere intens.

Scenografien er simpel og bag det hvide gennemsigtige bagtæppe står Kronborg så højt og flot. Det mærkes tydeligt at lysdesigner Mårten K. Axelsson og scenograf Catia Hauberg Engel har haft en kæmpe vision om at bruge slottet som medspiller, og det virker til fulde. Især når vandet i voldgraven lyses op i takt med mørkets frembrud, og ligeså vel får en kæmpe rolle i fortællingen. Aldrig har Ophelias død været smukkere.

Komponist Mike Sheridan står desuden bag forestillings lydside, og får skruet godt og grundigt op for dramaet ved hjælp af fængende og fængslende toner. Derudover skal fremførslen af genfærdets fremtræden roses. Med den høje, præcise og hårrejsende lyd går det lige under huden på mig.

Jeg er i gennem de to timer stykket tager konstant optaget af fortællingen, stedet og de smukke ord. Også selvom det øsregnede på allerbedste dansk-sommer-vis. Det er bare på med det varmeste tøj og et regnslag. Det er det hele værd, og på mange måder bliver hele oplevelsen nærmest magisk, når moder natur også sætter sit præg på aften.

Desværre må jeg også nævne, at der var flere småting, der ikke gav mening og slet ikke virkede. Allermest en vis forvirring omkring hvilken tid vi er i. Vi ser både mobiltelefoner, og vi ser bude komme med breve. Hvorfor ikke holde sig til én af dem? Vi ser karaktererne bruge små fjernbetjeninger til både lys og lyd, og pludselig har de også lige en lydoptagelse, der beviser deres uskyld. Det fremkommer underligt, og forstyrrer mig desværre under forestillingen. Hvilket irriterer mig. For jeg kan virkelig godt lide alt det andet.  Jeg elsker faktisk talt alt det andet.

 

Hvem: Hamletscenen
Hvor: Hamletscenen på Kronborg Slot, Helsingør
Hvornår: 01. – 19. august 2017
Fotograf: Søren Meisner

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *