Anmeldelse: Ilt


Af Carina Blangsbøll

’Ilt’ er en forestilling til voksne, og det er sjældent, at så morsom en forestilling er skrevet så meget til et voksent publikum som her. Forestillingen handler om et ungt par, hvis navne vi aldrig hører. De er kommet dertil i livet, hvor de midt i Ikea tager hul på diskussionen om at starte en familie. Eller manden tager hul på diskussionen, mens kvinden er den mere skræmte, for det er hendes krop, det går ud over. Og så er der jo også klimaet at tænke på. For som de påpeger, kan du flyve til New York og tilbage hver dag i 7 år og stadig ikke efterlade et globalt fodaftryk så stort, som hvis du fik et barn.

Forestillingen berører mange relevante problematikker, selvom de måske er lidt klichefyldte. Alle i salen griner i hvert fald højlydt, så helt ukendt kan det, de to diskuterer jo ikke være. Engang i mellem dukker der jo også i virkelighedens verden en artikel op med nogen, som fravælger at få børn pga. klimaet.

De to unge på scenen bliver spillet af Marie Tourell Søderberg og Christian Bergman, og de leverer begge to en fuldstændig fænomenal præstation. De præsterer fysisk, så sveden løber og mentalt så man kan se følelserne flakker rundt dybt inde i deres øjne.

Scenografien er en enkel trækonstruktion midt på scenen. Den er skrå og smal bagerst. Åben og bred forrest. Den hjælper parret i fortællingen med at komme tæt på hinanden. Den kan fremstå klaustrofobisk lille, og den kan fremstå som en festsal, hvor de to ikke knapt nok kan finde ind til hinanden. Det er smart og funktionelt, og det virker til at deres positioner i kassen, som hele tiden skifter, er nøje indtænkt i instruktionen.

Er det ok at være ked af det, og ryge en cigaret, når menstruationen uønsket kommer? Og hvad så hvis de nu bliver gravide? Må man overhovedet sige det til nogen? Fordi nogen engang har fundet på en fjollet regel om, at man ikke må annoncere sin graviditet, før man er sikker på den bliver der. Man skulle jo nødigt ulejlige andre mennesker med ens sorg, hvis det nu skulle gå galt. Og hvis man så mister, må man så gerne have lyst til at sparke efter alle biler med ’børn i bilen’-klistermærke? Og hvad hvis det nu sidder på en el-bil?

Alle disse ting og så meget mere kommer det unge par ind på, og de gør det på en yderst morsom og sårbar måde. Især Tourell Søderberg har nogle lange lange tekstpassager, som bliver leveret helt perfekt med stor indlevelse og så ligefremt. Ligeså gør Bergman, når hans rolle altså får lov til at sige noget til det hele. De er fortvivlede, de er glade, de er ulykkelige, de er fredfyldte og de mestrer det hele i deres lille trækasse-scenografi.

Duncan Macmillan har skrevet stykket med originaltitlen ’Lungs’, og det er Lars Mikkelsen og Simon Boberg, som har lavet den danske oversættelse af dette fantastiske værk, som Teater Next har fået lov at bringe rundt i Danmark.

Så hvis du nu er typen, som har fået børn, ikke har børn, har mistet nogle børn, gerne vil have nogle børn, aldrig vil have børn, eller står og hopper for at få nogle børnebørn, så tag ind og se denne her forestilling. Jeg ved ikke, om den kan gøre dig klogere mht. den situation du står i, men så kan du i hvert fald få lov til at grine en hel masse og måske også græde lidt af det hele.

Måske kan forestillingen også berolige dig lidt, så du kan se, at du ikke er den eneste, der nogensinde har haft sådan nogle lidt skøre, men meget normale tanker om fremtiden. For selvom forestillingen egentlig handler om at mangle ilt, så var det ligesom at få en kolossal iltindsprøjtning, med al den latter der var i salen.

Hvem: Teater Next
Hvor: Teater V i Valby samt Turné
Hvornår: 23. feb. – 11. marts 2022
Foto: Anders Reinholdt / Film 8