Anmeldelse: Kirsebærhaven


Af Maria Thostrup Jakobsen

Tjekhov understregede selv, at hans sidste stykke, Kirsebærhaven, er en komedie og ”nogle steder endda en farce”. Publikum på Nørrebro Teater skal have en morsom aften, og det i selskab med et stort ensemble af skuespillere. Selv om det virker som en opskrift på succes – at kunne samle så meget talent på scenen –  oplevede jeg, at forestillingen druknede i morsomme og overspillede karakterer.

Kirsebærhaven er skrevet som en farce, men for mig havde forestillingens karikerede og ensformige falde på halen-komik ikke den tilsigtede underholdende effekt. Derimod virkede forestillingen til tider som at overvære en teaterworkshop: Hvordan bevæger din karakter sig? Har din karakter en sjov vane? Alle 12 skuespillere havde deres gode bud, og det var underholdende første gang en karakters gakkede tilbøjelighed blev afsløret, men efter min mening, blev det for hver gentagelse mindre sjovt.

Kirsebærhaven har mange karakterer, og der fortælles mange sidehistorier. Det er en del af forestillingens mystik, at ikke alt foldes ud og forklares, men efter min smag blev historiens fremdrift bremset af de mange spring rundt i persongalleriet. For mig brillerede Kirsebærhaven, når fortællingen holdt fokus på mødet mellem den ruinerede godsejerfamilie og den driftige Lopákhin.

Lopákhin, som blev spillet af Henrik Lykkegaard, er fremadstormende som Matador-seriens Mads Skjern, og han har ved slid og slæb forandret sin tilværelse fra fattig bondesøn til velstående købmand. Kontrasten mellem Lopákhins pragmatisme og godsejerinden Ranévskajas – som blev spillet af Christiane Gjellerup Koch –  godhjertede ødselhed, og deres bestræbelser på at tilpasse sig livets omvæltninger – fra rig til fattig og fra fattig til rig – er sjovere og gav mig mere stof til eftertanke end intermezzoerne med den tryllende guvernante, forelskede stuepige og klodsede bogholder.

Kirsebærhaven samler mange gode kræfter, og det er derfor en skam, at forestillingens komik ikke virker så godt, som den uden tvivl kunne.

Hvem: Nørrebro Teater
Hvor: København N
Hvornår: 21. feb. – 4. april 2020
Foto: Burö Jantzen