Anmeldelse: Kroppen


Af Lea Nelhorf

Denne forestilling er vanvittig smuk.
Det er det eneste, der slår mig, da jeg forlader den lille glohede båd lørdag aften. Jeg er fuldstændig blæst væk.

Vi er allesammen født med en krop, og forestillingen her viser så fint, hvordan vi bruger den, hvordan vi ser den, hvordan vi behandler den og hvordan den behandler os.

I og med vi alle har en krop, kan vi alle relatere til de forskellige følelser og situationer. Jeg bliver ramt af genkendelse, og jeg bliver ramt af overvældelse af, at alt bare spiller sammen. Samspillet formår de at få til at se legende let ud. Koreografien og udførslen af denne er stærk og professionel. Lyset, lydene, scenografien og ikke mindst danserne og dukkerne går alt sammen op i en højere magisk enhed. Instruktør Rolf Heim rammer plet med sit overblik og hans sans for scenekunst.

De tre medvirkende Henriette Aarup, Pernille Nedergaard Haugesen og Tora Balslev Jespersen kan med deres smidighed, timing og helt geniale teamwork få liv i de simple dukker og papamachélemmer. Men de er ikke bare dukker og dansere. De er en eller anden mystisk blanding.

De leger med vores fantasi, og fortællingen smyger sig frem i et nærmest drømme- og tranceagtigt tempo, der kun afbrydes af enkelte humoristiske indslag.

Vi møder alt fra fødsel til død. Vi møder barndom og alderdom. Vi møder nærhed og intimitet. Vi møder drømmen om den perfekte krop, og vi møder den ugidelige dovne krop. Vi møder den sygdomsramte krop, og vi møder storrygerens krop. Og ikke mindst møder vi kampene med os selv og vores kroppe. For kroppen er så meget mere end bare en krop.

Berøringer på kroppen sender signaler til vores hjerne, og lige pludselig er kroppen en sansemagnet. Den er med til at danne os og vores opfattelser af hinanden. Den har så mange funktioner, og lige netop dét fanger holdet bag denne forestilling så smukt.

Scenograf og dukkemager Kristian Knudsen har skabt grobunden til denne forestilling. Dukkerne er smukke og unikke. Selv dem der er helt minimalistiske, helt ensfarvede eller uden ansigtsudtryk på overhovedet, formår at se livagtige ud. De resterende dukker, der både har stirrende øjne og kække smil, har alle deres eget specielle og til tider komiske udtryk. Udtryk der dog alligevel er muligt for skuespillerne at ændre for os med deres koreografi og fine samspil. Samtidig har jeg aldrig set en rød presenning i samspil med en vindmaskine på en så fortryllende og æstetisk måde.

Dette lille 65 minutters mesterværk burde alle se. Vi taler om et kunstværk med et helt fantastisk budskab og en helt eminent præsentation. Alle elementer klæder hinanden og forstærker helhedens aftryk i mig.

Da jeg forlod salen, var jeg mundlam. Mundlam på den der helt-igennem-gode-måde. Denne forestilling er en seks stjernet forestilling – en oplevelse du burde skynde dig at få set!

 

Hvem: Bådteatret
Hvor: København
Hvornår: 26. Maj – 20. Juni 2017
Foto: Miklos Szabo

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *