Anmeldelse: Lene og Lillebror


    Stjerne2

Af Asbjørn Nielsen

Lillebror er genopstået på Teater Vestvolden i Hvidovre. Siden han fik børnenes øjne til at klistre sig til Kikkassen på Danmarks Radio fra 1966 til 1976, er det ikke blevet til megen optræden for den gæve egenrådige fyr bag tangenterne. Dette gøres der nu op med i hans helt egen forestilling.

Der en særlig forventningens glæde, da dagens børn og deres forældre begiver sig op af trappen til Teaterbussen. Ind i et af Danmarks mest intime scenerum, hvor de små straks kravler henover bænkerækkerne for at finde den perfekte plads, og de voksne dukker hovedet for ikke at støde ind i lyssætningen. Selvom pladsen er trang, og en air-condition-maskine skiftevis sender os fra Norge til Majorca, er der er hyggeligt i de 40 minutter, som forestillingen varer.

På scenen tager den søde Lene i mod os. Hun byder os velkommen og fortæller, at hun vil fortælle os om gamle dage. Om gamle fotografiapparater, kinaskak og kikkassen – det store fjernsynsapparat som står på bordet. Fluks støder fortid og nutid sammen, for på skærmen titter Lillebror nu frem bag sit klaver, og ved hjælp af ren teatermagi træder han herefter ud af skærmen. Ud i virkeligheden. Ud til børnene i bussen. Han kan både vinke, gå og tale, hvilket børnene bare må fortælle Lene, der selvfølgelig i kraft af sit voksne sindelag er længe om at tro på børnenes bemærkninger. Det er altid sjovt og skaber en særlig indlevelse hos ungerne, når de er klogere end hende den voksne på scenen. Desværre formår Lene på trods af sit nærværende spil ikke til fulde at spille med på børnenes spørgsmål og udråb. Noget som selvfølgelig heller ikke skal overtage forestillingen, men som kunne have skabt et ekstra intimt samspil mellem scene og sal, og i sin nuværende form kun fandt sted, når børnene sagde det, der passede i manuskriptet.

Samspillet mellem Lene og Lillebror kommer ellers upåklageligt fra start. Lillebror synger, mens Lene måler og vejer ham. For den talende dukke fra fjernsynet må da kunne gøre en professor henrykt herude i virkeligheden. Forestillingens narrativ antydes svagt, men kommer aldrig rigtig videre. Den legende fantasi og kreativitet gennemstrømmer i stedet forestillingens udvikling der både fører til step på klaveret fra iPad’ens GarageBand og fjernsynet tur-retur. Fine gimmicks der dog godt kunne have haft en mere fantasifuld sammenhæng.

 

Hvem: Teater Vestvolden
Hvor: København N
Hvornår: 24. marts — 29. april 2018
Foto: PR foto