Anmeldelse: MÅSKE KU’ VI


    Stjerne2Stjerne2

Af Anna Cæcilie Sørensen

Måske ku’ vi – hvis du tror, du er noget. For du er ikke alene, når lyset bryder frem. Det burde i virkeligheden være en huskeregel, der er placeret bagerst i dit hoved. I dette tilfælde er det dog overskriften på aftens forestillingen. I aften står den nemlig på Sebastian-Cabaret. Alene idéen er jo ret fantastisk. Troubadouren som vi kun kan elske.

Jeg har aldrig været her før, men det er som om, at Café Liva tager imod mig med åbne arme. Januar-humøret bliver efterladt på gaden, og jeg træder ind og ned i varmen. Humøret er højt og jeg skal sidde ved bord nr. 10. Det er underligt beroligende at være fluen på væggen. Du kan nemlig sagtens besøge Café Liva alene. Du kan også besøge stedet med hele familien. Uanset hvad, så sørger musikken for, at du bliver en del af fællesskabet.

Eva Skipper og Morten Wedendahl sidder klar ved instrumenterne på den lille scene. På bagvæggen lyser en stor røde rose. Ind kommer to vagabonder. Showet er i gang og der er fart over feltet. Det tager næsten pusten fra mig nogle gange. Men man skal ikke være bange for pauserne. De er stilhed før en storm. Stilhed kan give kuldegysninger og især Mette Marckmann er god til det. Hun er virkelig dygtig til at få hjerter til at banke. Jeg kan desuden forsikre dig om, at du aldrig har hørt hendes version af ’Den lille malkeko’ før. Det er virkelig en lille genistreg. Svøbt i dannebrog erobrer hun scenen.

’Måske ku’ vi’ handler om dumme og dejlige Danmark. Absurde Danmark. Musikerne og skuespillerne indgår hele tiden i forskellige konstellationer og bindes sammen i kærlighed til fortællingen og musikken. Humoren passer således også ret fint til gennemgangen af Danmarks portræthistorie.

Det fine ved kabaretten er, at der er noget for enhver. Nogen synes det er morsomt, når Jacob Morild ifører sig dametøj. Andre skriger af grin, når sangen ’Nana’ pludselig leveres lidt halvlummert. Morten Wedendahl og Jacob Morild – mændene bag ideen – er gode til at lege med udtryk og give sangene nyt liv. For nogen er det helligbrøde, at gengive højtelsket sange anderledes end de er tiltænkt, men her fungerer det virkelig fint.

Denne aften er ingen alene. Vi er omgivet af kærlighed. Kærlighed til musikken. Kærlighed til verden. Til absurde Danmark. Til mænd og kvinder. Til Sebastian. Allerede efter første del af kabaretten siger en af publikummerne fra bord nr. 8: “Det går sgu da meget godt”. De andre nikker, og jeg er enig, når vi har Sebastian, skal det hele nok gå.

 

Hvem: Café Liva
Hvor: København K
Hvornår: 16. jan. – 17. feb. 2018
Foto: Brita Fogsgaard

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *