Anmeldelse: Maria og Mohamed


    Stjerne2Stjerne2

Af Anna Cæcilie Sørensen
Mennesker trænger mennesker. Mennesker at forholde sig til. Mennesker at fortælle historier til. Vi har alle sammen historier. Historier der gør os til dem vi er. Historier og øjeblikke der definerer os. Historier der æder os. Hvem kan vi fortælle vores historier til? Hvordan finder vi ham eller hende?

Maria og Mohamed har fundet hinanden. Tilfældigt og sådan lige pludseligt og alligevel er det vanvittig perfekt. Skuespillerne Maria Rich og Mohamed Ali Osman er dejlige. Modsætninger. Mand og kvinde. To forskellige verdener og alligevel ser vi glimt, hvor de næsten bliver symbiotiske.

Maria og Mohamed taler til publikum. De taler til os. Taler til mig. De personlige ejendele er blevet til rekvisitter. Skuespillerne har ens kedeldragter på. Ens sko og ens kasser med ejendele. Det er enkelt. Scenografien er enkel. Lysstofrørene spiller sin egen rolle, og skaber ikke kun et rum men også noget uventet. De skarpe lys og forestillingens lydside tager os med ud at rejse, uden at vi behøver at forlade teatersalen. Lyden og lyset lammer vores sanser og overrasker os.

Forestillingen er efter idé af skuespiller Maria Rich. Baggrunden for forestillingen er dejlig og smuk. Historier om mennesker der prøver at være menneskelige og finde sig selv er sådan set meget betryggende. De giver os lyst til at vende blikket indad. Det giver os en følelse af, at vi ikke er alene der i teatermørket.

Maria og Mohamed er en tankevækkende forestilling men historierne måtte gerne fylde meget mere. Historierne bliver nemlig fortalt ret formidabelt, og som tilskuer føler jeg mig i grunden beæret over at have været publikum til to menneskers opdagelsesrejse, ind i sig selv og i hinanden. Det er modigt, rørende og noget jeg vil huske.

Hvem: Co-produktion mellem Teater Grob og teaterRICH
Hvor: København N
Hvornår: 9. – 29. september 2017
Fotograf: Emilia Therese

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *