Anmeldelse: Midt om natten


   Stjerne2Stjerne2Stjerne2

Af Anna Cæcilie Sørensen

Det er en ufattelig kold tid, som vi lever i, så det er godt, at der er varmt i Tivolis Koncertsal. Det er onsdag, og vi er til snigpremiere på musicalen ‘Midt om natten’. Musicalen har et imponerende stjernespækket cast, og jeg glæder mig helt enormt til, at tæppet bliver trukket fra.

Vi starter med et brag, og vi slutter med et brag. Vi inviteres med ind i det velkendte univers og straks springer Spacey ud fra femte sal. Spacey er desværre lidt den eneste der tilfører forestillingen den uhyggelige vanvittige realisme, som der så også hjemsøger Arnolds dårlige samvittighed. På et tidspunkt sidder Kurt Ravn i et hjørne og ser Matador. Det er helt surrealistisk, og jeg bliver først lidt forvirret. Kurt Ravn spiller Arnold i nutiden. Troels Malling spiller Arnold i fortiden. Tik tik, brikkerne falder på plads.

Jeg bliver automatisk revet med i sangenes storslåethed. Alle synger pokkers godt, og bandet er rødglødende varmt. Jeg savnede altså virkelig bare 80’er-sproget. Det ville stå i så god kontrast til nutidens sprog. Jeg kan godt lide, at vi rejser frem og tilbage i tiden, og historierne harmonerer fint med hinanden. Det gælder om at holde tungen lige i munden, for der sker enormt meget på scenen. Det går stærkt, men publikum er med hele vejen.

Gustav Wolter spiller Benny og er virkelig godt castet, og så synger han røven ud af bukserne. Han er ikke en kopi af Kim Larsen, og det kan jeg egentlig ret godt lide. Han gør Benny-rollen til sin egen, og det er skønt. Allan Mortensen er en hyggelig og melankolsk Tusindfryd. Rockerbanden er onde, og specielt rockerlederen er både tragikomisk og møg ubehagelig. Lise Baastrup er virkelig dejlig som Susan Himmelblå. Hun er charmerende og hamrende sød. For min skyld måtte Jesper Lohmann og Jimmy Jørgensen gerne synge endnu flere sange, for de er drøn gode til at give kuldegysninger. Sigurd Holmen Le Dous stemme kom virkelig bag på mig, og man vil gerne have mere.

Trekantsdramaet der næsten ødelægger venskabet er det samme. Øjebliksbillederne hvor nutiden stopper fortiden er virkelig fine og rørende. Cirkuskostumerne er måske lidt fjollede, men passer fint til musicaluniverset. Det er skurret op for musical-kærlighed, og jeg er overbevidst om, at forestillingen vil gøre folk i godt humør. Der er gang i den, og jeg er virkelig imponeret over hele sceneshowet og skuespillernes energi. Vi har i høj grad brug for sangene og for historien. Vi har stadig brug for kampen og sirenesangen.

 

Hvem: Tivolis Koncertsal
Hvor: København V
Hvornår: 15. marts – 29. april 2018 (turné rundt i landet fra d. 2. maj)
Fotos: Miklos Szabo

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *