Anmeldelse: Mød mig på Cassiopeia


Af Carina Blangsbøll

‘Mød mig på Cassiopeia’ er den velkendte historie om komponisten John Berger, der har problemer med at få skrevet de sidste sange til Alhambra Teatrets forestående premiereopsætning. Musikkens muse Polyhymnia kommer Berger til undsætning, men det gør ikke nødvendigvis tingene lettere af den grund.

Rollen som John Berger spilles af Carsten Svendsen, som formår at indfange salens opmærksomhed lige fra første ordlyd. Amalie Dollerup er musikkens muse Polyhymnia, og hun synger sig smukt igennem alle de velkendte toner. Dollerup og Svendsens samspil fremstår tjept og tjekket.

Trine Gadeberg er dejlig skabet som teaterdiva, og hun formår ydermere at fremstå skabet uden at overspille. En rigtig fin balancegang der ovenikøbet kommer rollen som John Bergers ekskone Irene til gode, da det gør hende lidt mere menneskelig.

På scenen medvirker også Lone Hertz, der med sit humoristiske spil kun er til at holde af i rollen som den erotiske og energiske tante Rosa. Kristian Holm Joensen er ligeledes med som teatrets regissør, hvor han får lov til at udfolde sig med sin ekspertise i gakkede gangarter og skæve eksistenser.

Musikken spænder tidsmæssigt bredt ift. filmen fra 1951, og vi får gennem forestillingen en del af Kai Normann Andersens andre sange såsom ’Glemmer du’, ’Toner fra himlen’ og ’Hot Hot’. Kapelmester Jens Krøyers arrangementer fungerer i høj grad godt, når ensemblet får lov til at akkompagnere på alt fra saxofon til violin, bas, trommer og tværfløjte, men de forudindspillede musikstykker, der lyder ind imellem, nærmer sig desværre dåsemusik. Sangene fletter sig ellers fint ind i fortællingen, dog med en enkelt undtagelse da den poppede version af ’Gå ud og gå en tur’ virker helt vanvittig fjollet blandt de forholdsvis bevarede klassikere.

Ligeså fjollet er det, når en gruppe togapåklædte mænd anført af selveste Zeus pludselig kaster sig ud i et Grease lightning-look-a-like shownummer under påskud af at lede efter Zeus’ forsvundne lyn. Det skaber stilmæssig forvirring, og er i grunden helt unødvendigt.

Kasper Wilton, René Vase og Jannik Fuglsang har ryddet op i forestillingen, og det klæder den. Fokus på komponisten John Bergers krise er nemlig blevet skarpere. Vase og Fuglsang har ydermere tilført forestillingen flere nye sjove punchlines. Ligeledes er der tilføjet flere sjove sceneeffekter, der indebærer både Gøg og Gokke-gimmicks og lidt scenisk trylleri.

Trods forestillingens varighed på 2 timer og 25 minutter er manuskriptet skruet sammen således, at de mange sceneskift glider ubemærket og let over i hinanden – uden at forestillingen bliver langtrukken. Tilsat en håndfuld dygtige skuespillere gør alt dette forestillingen til en hyggelig lille perle fyldt med nostalgiske melodier, der nok skal skabe glæde ude på landets scener.

Hvem: Folketeatret
Hvor: København + turné i hele landet
Hvornår: 31. jan. – 24. maj 2019
Foto: Gudmund Thai