Anmeldelse: Møller og Larsen


   Stjerne2Stjerne2Stjerne2

Af Maria Thostrup Jakobsen

I aftenskumringen kaster publikum i Skuespilhuset et ekstra blik over vandet, hvor Operaen lyser op som et fyrtårn ved havnefronten. Sammenstødet mellem Danmarks rigste mand, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller og den verdenskendte arkitekt Henning Larsen, er foreviget i Operaens facade af henholdsvis stål og glas.

Jakob Weis har taget miseren omkring Danmarks hidtil største kulturgave, Operaen på Holmen i København, under dramatisk behandling. Virkelighedens historie om opførelsen af operahuset indeholder da også alle ingredienser til et stykke vellykket samtaledrama. Således får Søren Sætter-Lassen og Henning Jensen i ‘Møller & Larsen’ lov til at folde sig ud som de stædige, selvoptagede og successfulde mænd, hvis spøgelser følger nutidens slendrian fra toppen af Operaen. Umiddelbart er der ikke meget tegn på forsoning mellem de to, indtil Amanda Collin gør sin entre som den hashrygende, blinde Angela.

Møller & Larsen er allersjovest, når fokus alene er på kamphanerne, de gamle han-elefanter der mundhugges og hakker på hinanden som et gammelt ægtepar. Desværre forstyrres den dårlige stemning af Angela, der med pink hår og grøn tobak spreder peace, love and understanding. Herfra bliver forestillingen en anelse karrikeret. Angela er katalysatoren for hovedkarakterernes dannelsesrejse, hvor Hr. Møller og Hr. Larsen skal bearbejde fortidens ugerninger, erkende egne fejl og begrave stridsøksen.

Jeg har intet imod en lykkelig slutning eller en velspillet karakterudvikling, men jeg er overbevist om, at de to mastodonter kunne have fundet derhen selv. Angela fremstår som en lidt fjoget og smådum karikatur af “ungdommen nu til dags”, der er fyldt med røg og lommefilosofi.

Helt tåkrummende blev det først, da den blinde, naive pige skulle fungere som objekt for de gamle mænds lystige blikke. Lummerhed er en velafprøvet form for komik, men Angela, der umotiveret smider blusen eller pludselig får sin neglelak på fødderne beundret, virkede mere malplaceret end morsom. Mere humorfyldt er forestillingens kommentar til “Red Bull Cliff Diving”, hvor Hr. Møller skrækslaget må se til, mens speedo-klædte mænd bruger hans Operahus som udspringsvippe.

Selv om Amanda Collin gør det godt i rollen som Angela, kunne de to hovedkarakterer ubesværet have båret forestillingen alene, og det havde gjort forestillingen stærkere.

 

Hvem: Det Kongelige Teater, Skuespilhuset
Hvor: København
Hvornår: 9. marts – 25. maj 2018
Fotos: Natascha Thiara Rydvald

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *