Anmeldelse: Pang!


    Stjerne2Stjerne2

Af Lea Nelhorf

Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er, jeg lige har set, da jeg træder ud i den kolde mørke aften. Det samme er tilfældet for min kære veninde ved min side. Men én ting ved jeg. Det jeg så, var virkelig fedt. Det var grænseoverskridende, skørt, morsomt, frastødende, voldsomt, intenst og så fandens samfundskritisk. En kæmpe mundfuld. Men en mundfuld beriget med alt det gode. Stærke pointer, vanvittig seje skuespilpræstationer og en tekst, der, ja undskyld sproget, sparker røv. Tyske Marius von Mayenburg har her skrevet en tekst, der tager fat i vor tids samfund og viser os ekstremerne på en fantastisk, vanvittig og tragikomisk måde, der fungerer aldeles perfekt. Det er her teatret som genre virkelig kan noget og virkelig vil noget.

Hovedrollen i stykket er Rolf Pang. Han har faktisk den største rolle i hele verden. Han er nemlig den bedste, og absolut ingen skal stå vejen for ham. Denne rolle spilles af Mads Rømer Brolin-Tani. Han er helt eminent i rollen som højtbegavet barn, der allerede før hans fødsel forklarer os, at han er noget specielt. Han formår at veksle mellem det barnlige i sit kropssprog og handlinger, og det voksne og autoritære i sine fremlæggelser af verden hele vejen igennem. Han får mig hele tiden til at blive forvirret. For skal jeg virkelig tro på, han er et barn? Jeg ved ikke, hvor jeg har ham, og jeg ved, han kan finde på hvad som helst. Han leger med os, publikummet, konstant. Han leger med den måde, hvorpå vi forholder os til en historie, til et teaterstykke og til den verden vi lever i.

Journalisten Tom, i skikkelse af Simon Bennebjerg, sender direkte fra sit kamera til fladskærmen på scenen. Hele Rolfs liv sendes live ud til flere millioner mennesker. Vi elsker historier, og vi har allesammen brug for spænding i vores liv. Men hvornår bliver det for meget og for overfladisk? Samtidig er vi vidner til både boksekampe, skønhedskonkurrencer og reklamer, og vi berøres af alt fra håbløse skønhedsidealer, vold i parforholdet, forældre-barn relationer, politisk korrekthed, flydende identiteter, religiøs krig og mediernes manipulerende rolle. Der inddrages mange forskellige ”kanaler”. Mange måder at se dét på. Der skabes så mange lag, og dét fungerer perfekt. Det går lige under huden på os.

De overbærende og realitetsblinde forældre, der lever i illusionen ”det gode liv” spilles med stor succes af Stine Schrøder Jensenen og Morten Burian. Begge fanger de essensen af de ”intellektuelle hyggemennesker”, som sidstnævntes rolle selv udtrykker det. Burian passer perfekt i roller som disse, hvor han kan være vanvittig, gakket og knivskarp, og ikke mindst i tekster med så meget indhold. Så mange ord. Han tilføjer forestillingen så meget kant. Han skiller sig ud, og han formår hele tiden at have en ”syrethed” over sig og samtidig være så tæt på virkeligheden.  Lige præcis dét er han skræmmende god til. Det skaber en enorm god dynamik i det samlede cast.

I de resterende roller ses Christine Gjerulff og Morten Christensen, som formår at spille alle slags mennesker. De brillerer bl.a. som naboerne i rollerne som hhv. Nete, der flygter over til Rolfs forældres hus og Hr. Schmidt, som slår sin kone med diverse køkkenmaskiner af mærket Pengustaio – selv samme mærke som Rolfs far sælger – hvilken ironi og hvilket præcist billede af en tragikomisk og selvimodsigende virkelighed.

Heinrich Christensens iscenesættelse er rå, brutal, genial og helheden er fantastisk. Den er ikke pæn. Men hvis vi ser ud fra teksten, så er grim det nye smuk, verden er vendt på hovedet, og det bliver din teaterforståelse også her. ’Pang!’ vil uden tvivl ikke bare sådan lige forsvinde fra ens bevidsthed. Jeg er sikker på, at når jeg ligger mig til at sove igen i aften, dukker der en ny pointe op, en ny forståelse af en scene og endnu et “nåh ja, det giver sgu’ da så god mening”. Wow-effekten forfølger i hvert fald mig i disse dage, og jeg er dybt imponeret over alle de dygtige mennesker bag og i denne forestilling.

Jeg vil på det kraftigste anbefale denne forestilling til alle, der har mod på teater der sætter sig fast og rør ved alle dine sanser, følelser og de briller, du ser verden med. Pang!

 

Hvem: Det Kongelige Teater – Skuespilhuset
Hvor: København
Hvornår: 29. nov. 2017 – 7. feb. 2018
Foto: Camilla Winther