Anmeldelse: Rasmus Bjerg Vel-Bjerg’et


   Stjerne2Stjerne2

Af Carina Blangsbøll

En rutchebane-tur gennem Rasmus Bjergs selvcentrerende indre og ydre personligheder er hovedtemaet i Rasmus’ andet soloshow Vel-Bjerg’et. Desværre er pointen bag galskaben gemt alt for langt inde i de mørke dybe afkroge til at fremkomme morsom.

Det starter sådan set meget fint med klassisk pegen fingre-humor af dagens (v)bloggere, og som altid er det jo en glimrende undskyldning for selv lige at få taget nogle billeder til de sociale medier, og mest vigtigt er det samtidig at sørge for, at publikum gør dét.

Det er tilsyneladende også blevet moderne blandt komikere med en slags speed-opsamling på de store selvpromoverende øjeblikke, og derfor får vi til start en lyngennemgang af Rasmus’ første show og den store succes, det var – morsomt var det og nok særligt for dem, der ikke selv var vidne til det første show.

Under denne aftens show møder vi også et udpluk af Rasmus’ mange andre figurer, og hans evne til at gøre grin med sig selv via disse figurer fremkommer varm og helhjertet.

Rasmus kører i dag på, at han ingen problemer har med at råbe højt og sige det “man ikke må sige”. Det store spørgsmål er så, om det rent faktisk er sjovt, når det er sagt. Det kunne tydeligt mærkes, at denne sceniske attitude delte vandene i salen, for det var bestemt ikke alle der var med på Rasmus selvstormene bølge af “nu prøver jeg lige at sige det alligevel“.

Showet er bygget op som delvis selv-roasting og delvis selvundskyldende forklaringer. Alle de frygtelige og forvirrende tanker om verden kommer ind i billedet som mentale tankestrejf tilsyneladende fremprovokeret af Rasmus’ 15-årige plantebaserede økofreds-elskende datter.

Samtidig truer den globale opvarmning, og den vil Rasmus skide på eller allerhelst bare fortrænge. Alligevel tager han kampen op og fylder sig med kristen fredsommelighed og spirulina saft, men da bøffen og nabokonens kødelighed lokker, smider han engangshåndklædet i ringen, for det kan da ikke gøre den store forskel, når det hele alligevel går af helvede til.

Det kan mærkes, at kræfterne er lagt i den sammenhængene fortælling, og til slut fremstår hele scenariet alligevel ret gennemtænkt, men desværre er vejen derhen ikke sjov. For selvom der bl.a. bliver feset højlydt, hilst på 40’erne og dræbt snegle mm. er den store åbenbaring nok, at det i denne sammenhæng overhovedet ikke fremstår morsomt. Desværre.

Showets afrunding fungerer til gengæld som en fælles opsamling; Datteren bliver endelig hyldet, og vi forstår pludselig lidt af meningen med aftenens op- og nedture. Alt sammen sammenbundet af Rasmus’ liv, som nu er præget af eftertænksomme og irriterende irettesættende børn.

 

Hvem: Rasmus Bjerg
Hvor: Bremen Teater / Turné rundt i landet
Hvornår: 28. sep. 2017 – 7. feb. 2018
Foto: Seth Nicolas

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *