Af Kira Bach Pedersen
Skatteøen var den første musical, jeg så i levende live, og jeg er næppe den eneste med en øm forkærlighed for Sebastians skønne musik og Preben Harris’ dramatisering af R.L. Stevensons udødelige roman. Musicalen fik sin urpremiere i 1986 på Folketeatret, og nu har de altså opsat musicalen endnu en gang, hvor de succesfuldt formår at samle familien på tværs af generationer.
Flere elementer er blevet genbrugt fra teatrets forrige opsætning i 2014 og fungerer fortsat absolut glimrende. Terry Parsons scenografi er helstøbt, og når skibet Hispaniola stævner fra kaj med unge Jim Hawkins ombord som skibsdreng, føler jeg mig selv på gyngende grund. Hele salen oser af skibskanonernes røg.
Kasper Leisner spiller den gemene slyngel John Silver og er fremragende til det. Karakterens skumle ydre skinner igennem på scenen, men vi bliver da også mindet om Silvers menneskelighed i den ydmygende scene, hvor den etbenede sørøver bliver nægtet en anstændig siddeplads og humpende må slænge sig ned på jorden.
Leisner viste senest i ’Djævelens Lærling’, at han kan bringe det bedste frem i unge skuespiltalenter, og det er også tilfældet her. Scenerne mellem John Silver og unge Jim står som forestillingens mest mindeværdige. Jim er en alternerende rolle og blev til premieren spillet af Jacob Spang Olsen som rummer Jim-rollen til UG med kryds og slange.
Lydsiden var dog ganske simpelt for høj! De høje pistolbrag er troværdige men overdøvende og skræmmende for de små børn. Derudover kunne jeg undervejs ikke høre selve sangteksterne over baggrundsmusikken. Sangene er i øvrigt stadig ligeså ørehængende, som de var for 30 år siden. Szhirley synger ’Fuld af Nattens Stjerner’, så salen ryster.
Første akt af forestillingen bar præg af at være syntetisk, hvor skuespillet var affekteret i gruppescenerne, mens slapstick-elementet dominerede en tand meget. Det var som at blive fodret med et skrigfarvet stykke slik fyldt med giftige farvestoffer.
Det hele blev til gengæld rystet ordentligt på plads og strammet op i 2. akt, som dermed også fremstod væsentligt stærkere end første. Søren Bang Jensen brillerer som skør eneboer med den legendariske falset-ostesang. Kristian Boland er mere end charmerende som britisk doktor.
Jeg elsker ’Skatteøen’ for al dens action og den tegnefilmsprægede ydre, som giver en solid underholdningsværdi. Folketeatret beviser uden rysten på hånden, hvorfor forestillingen har sin evige eksistensberettigelse på den danske scene.
Hvem: Folketeatret
Hvor: København og turné
Hvornår: 10. Okt. – 31. mar. 2019
Foto: Gudmund Thai