Af Lea Nelhorf
I dag behøver ingen at stille op to og to klar til udflugt. For forestillingen ’’Sorg – i børnehøjde’’ spiller nemlig ikke på en scene eller på et teater. Den udfolder sig på deres helt eget territorie. I deres eget klasselokale. Kun for dem og deres klasselærer. I trygge rammer.
Børnene bliver placeret på gulvet rundt om en rød løber, der ligger tværs gennem klasselokalet. Guld balloner med navnet Lukas er påklistret en smal højtaler for enden og tre kasser står spredt på løberen. Med et brag mister Charly sin bror Lukas. De tre kasser samles og danner på, hvad der føles som et nanosekund, hans kiste. Tempoet er højt og børnene er fuldstændig opslugt og rørt af fortællingen fra start. De voksne, klasselæreren og jeg observerer fra sidelinjen og er ikke en del af forestillingen. For dette er børnenes forestilling.
Skiftevis tages vi med igennem Charlys sorgproces og lytter til børnenes egne erfaringer og gode råd. Sammen får spillere og børn skabt et fortroligt og intimt rum. Et rum med plads til både at være ked af det og til ikke at være det. En unik samhørighed opstår og fællesskabet styrkes gevaldigt i takt med at barriererne af tabu langsomt nedbrydes. Det er vanvittig smukt at være vidne til.
De to spillere, skuespilleren Ene Øster Bendtsen og musikeren Karen Duelund Guastavino formår at omfavne sorgen med forståelse og sårbarhed. Med musik og sang beskriver de smukt de tunge følelser, der er svære at beskrive med ord. Musikinstrumenterne fungerer som bipersoner. Saxofonens skingre og ulykkelige lyd bliver Charlys ødelagte mor, rasleæggenes hurtigt, gentagende raslen bliver hendes bekymrede far og klarinettens glade og lette toner hendes bedste veninde Vera. Glædeligt hjælper børnene med banken på hjertet, knipsen med fingrene og dybe vejrtrækninger med at lave musik og forstærkende lyde. Sammen gør de forestillingen til en succes.
Da jeg forlader klasselokalet igen, er jeg ikke ét sekund i tvivl om, at hver og en i dét klasselokale, fik noget ud af forestillingen. Også dem, der ikke nødvendigvis fik delt, sagt eller udtryk noget. Det vigtigste er, at der er blevet talt. At der blev snakket, åbnet op og skabt en generel bevidsthed om, at man aldrig er alene med sorgen. Sorgen skal hverken glemmes eller gemmes væk, og heldigvis lægger både forestillingen og den medfølgende lærervejledning op til mere refleksion, samtaler og undervisning.
’’Sorg – i børnehøjde’’ er en uvurderlig, meningsfuld og vanvittig rørende forestilling. Den er original og kreativ. Den er fyldt med nærvær og indsigt. Rummelighed og empati. Denne forestilling er en af de bedste og mest givende børneforestillinger, jeg nogensinde i mit liv har set.
Hvem: Teatergrad
Hvor: I klasseværelser for én klasse ad gangen
Hvornår: 5. – 13. september 2018, 14.-16. September 2018 på Horsens Teaterfestival
+ turné september 2019
Fotos: Per Morten Abrahamsen