Anmeldelse: Under My Skin


   Stjerne2Stjerne2

Af Carina Blangsbøll

Manden kan jo synge! Ja, det kommer selvfølgelig ikke som en overraskelse og gudskelov for det. Flemming Enevold charmerer sig som altid igennem med sin stemme, og der er ikke en finger at sætte på de opløftende toner.

Frank Sinatras karakteristiske signatursang ’(I’ve Got You) Under My Skin’ er titlen på Bellevues nye musikopsætning. Desværre kommer forestillingen ikke rigtig ind under huden på os som publikum.

Historien i første akt er tynd, og forestillingens dramaturgi svinger frem og tilbage mellem skænderier og sweet jazz. Input med falske pistoler og nyskrevne sangtekster bliver lidt for søgte og lappes med hurtig forsoning indtil pludselig tilgivelse atter ender ud i endnu en række skældsord.

Hele oplevelsen minder lidt om en velsunget teaterkoncert med indlagte bandeord. Men i og med at forestillingen er opbygget som musikteater bliver historiens handlingsgrundlag ikke sammenbindende nok. Der mangler simpelthen lidt lim mellem sangene. Men så snart Enevold lukker munden op og hvisker tonerne ud til publikum, er alting glemt, og alle som en sidder vi og nikker med til rytmernes smidige toner.

Hårdheden er hurtig forsvundet, og som publikum glider vi ud og ind af stemningens brogede veje. Det hele liver lidt op i anden akt, da Marie Askehave kommer på scenen som Sinatras hadede og elskede Ava Gardner. Askehave smider pelsen og puster ild til historiens flamme, og i bogstavelig forstand formår hun at kravle til tops. Scenografien er nemlig både flot, stor og voldsom. Dog er den ikke så foranderlig som ellers, da den breder sig godt ud over scenen. De tårnhøje trævægge illustrerer rigtig fint sammenklemthedens trykkede stemning inden Sinatras sidste sejrsrunde i blåmånens lysende skær.

Dog ærgrer det mig, at vi kan dykke ned i så lækkert et tøjårti og kun have én kjole på scenen!

Hele festen kommer heller ikke så langt ud over scenekanten, da familie- og livshistorierne bliver lidt for indforståede i første halvdel af manuskriptet. I forestillingens anden halvdel bliver det hele lidt mere historienært og lettere at følge med i, hvis du altså ikke kan din Sinatra til fingerspidserne. Så hvis du vil være helt sikker, så begiv dig afsted med en ægte Sinatra-kender!

 

Hvem: Bellevue Teatret
Hvor: Klampenborg
Hvornår: 22. jan. – 12. feb. 2017
Foto: Isak Hoffmeyer