Anmeldelse: Vi maler byen rød: the musical 2


    Stjerne2

Af Anna Cæcilie Sørensen

Jeg har ikke set 1’eren, men jeg er enormt spændt på at opleve 2’eren. Rejsen starter med en begravelse. Korsang og orgelmusik. Den rige far er død, og dramaet begynder. Nu vil mor nemlig til Mallorca, og de seks rich kids skal med, om de vil det eller ej. Seks forskellige personligheder og seks forskellige historier. Ja, det lyder umiddelbart lidt besværligt, men du kan roligt læne dig tilbage og nyde showet.

Kostumerne er 80’er kåde, og musikken er fantastisk. Trommen er hammerdirrende god og kæmpe respekt til bandets rytme. Koreografien er toppen, og synkrondansen gør mig næsten misundelig. Den er gennemtænkt og passer enormt godt til sangene og historien. Det bliver aldrig for meget, og jeg er hele tiden spændt på, hvilken sang de nu skal synge.

 

Det er en historie om bedrag, kærlighed, familie og venskab. Det er velskrevet og rapt i replikken, og så er det ovenikøbet en af skuespillerne, der har skrevet manuskriptet.

Forestillingens karakterer er virkelig fine. Der er bunkevis af store stemmer, der virkelig kommer helt ud over scenekanten. Jeg er vild Lasse Robdrups karakter, Robert, der er skøn, når han danser rundt og synger ‘Donna Donna’. Og Line Pedersens karakter, Røskva og hendes afsindig rørende solo. Der var en masse kuldegysninger gennem hele salen. Derudover er jeg især glad for Frederikke Tea Ulff-Møllers karakter, Bolette. Et naturtalent med bunkevis af humor og charme. Pauser og mimik er præcise og perfekte.

Der er fart over feltet, og det er skidesjovt. Der er få øjeblikke, hvor nogle af replikkerne bliver lidt påtagede, men scenerne med overdreven melodrama fungerer til gengæld virkelig godt. Det er over the top og vildt morsomt. Forestillingen er dejlig folkelig og prøver ikke at være noget, den ikke er, hvilket er dejligt befriende. Jeg er i hvert fald virkelig godt underholdt!

 

Hvem: Musicalteatret
Hvor: Kbh. NV.
Hvornår: 5. – 21. april 2018
Fotos: Ole Overgaard