Anmeldelse: Vivaldis


Af Kira Bach Pedersen

’Vivaldis’ er en del af Glad Teaterfestival – en fem dage lang festival der med forestillinger, workshops, film og meget andet er med til at hylde mangfoldigheden i Danmark. ’Vivaldis’ spilles normalt udenfor, hvis vejret tillader det, men på åbningsdagen for festivallen var det desværre for blæsende, og vi blev derfor sluset ind i en sportshal i stedet, hvor en fin opstilling af en italiensk-inspireret restaurant stod parat med en sort svingdør, der adskilte de ternede duge fra den sovende opvasker.

Til tonerne af Antonio Vivaldis legendariske ’Four Seasons’ bliver publikum præsenteret for en restaurant fyldt med liv og kaos – og hierarki. Opvaskeren læser tegneserier, kokken arbejder i slowmotion, tjeneren er utrolig ivrig, og manageren løber rundt og udfører damage control.

Grammofonens sprøde toner starter godt ud, og i et stykke tid følger forestillingens tempo soundtracket. Før eller siden ender det dog med at løbe af sporet, og der opstår en ulogisk sammenhæng mellem musik og fysisk spil, hvilket gør Vivaldi til det, han absolut ikke må blive i forestillingen: overflødig.

Når det så er sagt, er det en klovneforestilling, der har formået at skabe en balancegang mellem gentagelse og rytme. Koreografiens gentagelser giver komisk absurditet, som vi kender det fra Gøg og Gokkes tid, men ender aldrig op i total plathed, som sådanne løjer ofte har tendens til.

I perioder er det dog alligevel ikke særlig medrivende. Nu hvor det er en klovneforestilling, havde jeg gerne set endnu flere klovnerier, da de i forvejen eksisterende er utrolig velfungerende, men sparsomme. At der til tider er problemer med rekvisitter og timing skuespillerne imellem er muligvis indlysende for de voksne, men det er næppe noget børnene hæfter sig alt for meget ved.

I og med publikum sidder hele vejen rundt om scenen skabes der en blotlægning af oplevelsen. Det betyder, at alting ses fra flere vinkler, og det er dragende også at kunne følge med i publikums reaktioner på den anden side af scenen. De gæster der blev hevet op til at være en del af scenografien lod da også til at more sig bekosteligt over kaosset omkring dem.

Stjernerne er ikke det man bør tage med fra denne anmeldelse. For Glad Teater handler det om at fejre det finurlige og give en hyggelig oplevelse til de helt mindste og deres forældre, som er målgruppen for forestillingen. Når det ovenikøbet er gratis at opleve denne charmerende og intime form for underholdning, er det da næsten for godt til ikke at bide på.

Hvem: Glad Teater
Hvor: Frederiksberg
Hvornår: 1.-5. maj. 2019
Foto: Søren Meisner