Interview: Forestillingsleder Anna


Som publikum har jeg selv engang troet, at det var skuespillerne, der gjorde dét, jeg så, til en hel oplevelse! Men nu ved jeg, at det også er et samarbejde mellem folkene bag scenen, der får en forestilling til at fungere. Det fortæller 25-årige Anna Munk Ørstrøm Andersen, som har arbejdet i teaterverdenen siden hun var 23 år. Anna startede ud som forestillingslederassistent på ’Cabaret’ på Gamle Scene, og senest har hun været forestillingsleder på ‘Den Lille Prins’ på Grønnegårds Teatret. Anna fortæller os om, hvad det vil sige at være forestillingsleder, og hvordan hun selv fik inspiration til at starte op i lige præcis det job. Desuden får du hendes bedste tip, hvis du selv går og drømmer om at arbejde indenfor faget.

Anna Munk Ø. Andersen

Foto: Anna Munk Ørstrøm Andersen

Hvad laver du på en typisk dag som forestillingsleder?

I spilleperioden plejer jeg at møde ind to timer før, en forestilling begynder. På den måde kan jeg nå at mærke stemningen blandt de medvirkende og samtidig sikre mig, at alt er, som det skal være. Som forestillingsleder skal jeg have øje for hele produktionen og herunder sørge for, at sikkerheden og arbejdsmiljøet er i orden. Personligt kan jeg godt lide, at folk altid skal kunne komme til mig, hvis de har noget, de har brug for at sige. Derudover står jeg for at forberede scenen. For eksempel skal jeg sørge for, at alle rekvisitter er, hvor de skal være. Desuden står jeg for selve afviklingen af forestillingen, og det er mig der kalder over højtalerne bag scenen og fortæller, når der er eksempelvis 30, 20, 10 og 5 minutter til, forestillingen går i gang. Det gør jeg, så alle ved, hvor længe der er til, at de skal stå klar på scenen.

I prøveforløbet sidder jeg og bruger meget tid på at notere ned i manus, hvornår der kommer forskellige skift i scenografien samt hvilke rekvisitter der skal bruges. Herudover sidder jeg med prøveplanerne, så instruktøren og jeg efter prøven kan planlægge, hvad der skal ske til den næste prøve. Andre gange planlægger vi forløbet en hel uge frem. Det kommer lidt an på, hvad instruktøren ønsker.

Hvilke hændelser har ført dig til det, du laver i dag? 

Jeg har altid været meget glad for teater. Da jeg var mindre, tog mine forældre altid mine søskende og mig med ind og se teater i Nakskov, hvor vi boede. Efter jeg flyttede til København begyndte jeg at gå meget mere i teatret; specielt sammen med min søster, som nu læser til scenograf på Den Danske Scenekunstskole. I 2012 blev jeg optaget på den Europæiske Filmhøjskole, hvorefter jeg var med til at producere cirka 10 kortfilm. Her stiftede jeg især bekendtskab til det at være produktionsleder, og det arbejde interesserede mig meget. Samtidig begyndte jeg dog at føle, at film var lidt kedelige at lave. I teatret sker det hele i nuet, og man skal kunne tage stilling til tingene lynhurtigt. Det er det, der gør det så sindtsygt spændende, så for mig var teater et meget sjovere felt at arbejde med. Efterhånden fandt jeg ud af, at arbejdet som forestillingsleder passede rigtig godt til mig, da jeg altid har været god til at uddelegere og varetage et ledelsesansvar.

Jeg var så heldig at blive assistent for forestillingslederen på ’Cabaret’ på Det Kongelige Teater. Her var jeg bl.a. med til at notere, hvad der skete hvornår. Det kunne f.eks. være ting som ’elevatoren kører op fra scenegulvet’. Det er meget vigtigt, at især kørsler altid noteres på det præcise sted og tidspunkt, ellers kan det let gå galt. Tænk hvis der nu stod én et forkert sted, mens elevatoren kørte op!

Det er egentlig ret sjovt, at man som publikum kan opleve, at det er skuespillerne, der laver hele den forestilling, man ser. Omme på bagscenen foregår der nemlig en hel forestilling i sig selv, hvor alle arbejder sammen, for at få det hele til at fungere på scenen, så publikum får en god oplevelse ud af det. På bagscenen skal det hele ske præcist, og det er kræver et samarbejde ud over det sædvanlige.

Efter ’Cabaret’ var jeg instruktørassistent på ’Visen Om Sidsel’ på Grønnegårds Teatret, som jeg derefter hjalp med at afvikle. Herefter fik jeg mit første job som forestillingsleder på Eventyrteatrets ´Fugl Fønix´. Det var en meget stor og virkelig god oplevelse for mig, som gav mig endnu mere blod på tanden i forhold til fremtiden.

Annas plads på bagscenen

Annas plads på bagscenen under ´Stjernedrys og Nissekys´ i Glassalen

Hvordan var det så at være på som forestillingsleder første gang?

Det var nervepirrende, men også meget spændende. Der var 75 børn og unge på scenen i den forestilling, så lige op til premieren handlede det bare om at vise, at jeg var rolig og havde styr på det – også selvom jeg selv var lidt nervøs! Det var en vigtig ting for mig, at alle havde det godt og følte sig klar og spændte op til forestillingen, for det hele var gået rigtig godt i prøveforløbet. Det var virkelig en start som forestillingsleder, jeg ikke ville have været foruden, og samarbejdet med hele produktionen og holdet var fantastisk.

Hvad er det ellers for en slags oplevelser man får med sig?

Som forestillingsleder på ´Den Lille Prins´ på Grønnegård Teatret var vi ude på et asylcenter for at optræde med nogle af vores sange, men da vi skulle til at gå i gang, var der var ingen børn, der var mødt op for at se os! Vi besluttede at skuespillerne skulle synge lidt af sangene ude på asylcentrets gange og på den måde tiltrække et publikum. Først kom der et barn og to voksne, og da det ikke så ud til, at der ville komme flere, gik vi i gang med forestillingen. Men så pludselig ved sang nr. to strømmede det ind med børn og voksne, der skulle se, hvad vi lavede. Det var virkelig et smukt øjeblik, og børnene og deres forældre nød vores lille optræden meget.

Hvad vil du sige til en, der drømmer om at blive forestillingsleder?

Ledelsesansvar skal være noget, du virkelig brænder for. Som forestillingsleder har du nogle lange arbejdsdage, og jobbet kræver, at du har energi og overskud hele dagen. Selv startede jeg ud med at spørge en forestillingsleder, om hun kunne bruge mig som assistent for på den måde at mærke faget. Så det er nok mit bedste råd, for det var sådan, jeg selv begyndte. Du kan altid arbejde dig henimod det, du gerne vil og samtidig blive bedre på den måde, for der kan altid dukke nye hændelser op, som du som forestillingsleder skal finde ud af at håndtere. Jeg er så stolt af alle de forestillinger, jeg har arbejdet med, og det har været alle de lange og krævende arbejdsdage værd.

Hvorfor ser du selv teater?
Jeg synes teateroplevelser kan være fascinerende. Jeg slapper af, når jeg ser teater og får det hele serveret samtidig med, at jeg kan reflektere over stykkets handling. Der er alt for få mennesker, der ser teater. Jeg kan slet ikke forstå det!

Hvad er den første teateroplevelse, du kan huske?

I 3. klasse spillede jeg heks i en forestilling. Jeg kan huske, at jeg fik meget ros for at grine på en hekselignede måde. Det var jeg virkelig god til!

Hvilken forestilling har du set flest gange?

Romeo og Julie eller Tove, Tove, Tove!

Hvorfor skal andre se teater?

Fordi det er en dejlig form for underholdning og en god kulturel oplevelse. Kom afsted, ud og oplev det.