Sidste Chance: DIRCH 90


img_8005

Sidste chance for at opleve særudstillingen ‘DIRCH 90’ på Revymuseet

Du ved selvfølgelig godt, at Dirch Passer ville være fyldt 90 år den 18. maj i år. Men ved du også, at Revymuseet i den anledning har lavet en hyldestudstilling om Dirch?

Udstillingen kan opleves frem til den 18. december 2016, og det er derfor ved at være sidste chance, hvis du skal nå forbi.

Hvis du gerne vil have lidt ekstra ud af dit besøg, kan jeg anbefale, at du tager på en af Revymuseets omvisninger. Der er flere forskellige slags omvisninger. Blandt andet én der dykker ned i revyens historie, og så en ‘efter lukketid speciel’ med øget fokus på Dirch Passer og hans liv.

Der er to temaomvisninger tilbage om Dirch, henholdvis den 9. november og den 7. december. Her har du mulighed for at høre om den folkekære skuespillers liv og få både muntre og mere alvorlige anekdoter om alt fra kartoffelsalat til søsyge.

 

Se mere på Revymuseet

Du kan bestille billetter til en omvisning ved at skrive til info@revymuseet.dk

Til overstående omvisninger betales almindelig museumsentré:
Voksne: 50 kr.
Senior og Studerende: 40 kr.
Børn under 18 år: Gratis

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *