Vi Glæder Os! Del 5 af 6


I ET FORHOLD

Handler om:

Med en række udvalgte tekster af danske kvindelige forfattere gennem de sidste 100 år, vil Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed skabe en forestilling om parforholdet i alle dets afskygninger. Det nye, det hede, det livslange. Drømmen. Følelsen. Kærligheden og det benhårde arbejde bag.

Du skal glæde dig fordi:

Sort Samvittighed har med forestillingerne ”Hvid Magi” og ”Tove! Tove! Tove!” smeltet både publikums og anmelderes hjerter. De har taget os med til magiske universer. Universer som kun Sort Samvittighed kan skabe dem. Fyldt med musikalske genistreger, smukke sangstemmer, inderlige fortolkninger og dybfølte skildringer af livet. At de denne gang har valgt at fortolke og iscenesætte det kvindelig synspunkt på parforholdet, ud fra et hav af tekster fra de sidste 100 år, lægger i den grad op til at blive en storstilet og smuk affære. Jeg ser i hvert fald frem til, og håber endnu en gang, at blive fortryllet og bevæget af de knaldseje kvinders udtryk, musik, sange og ord. Desuden modtog begge deres tidligere forestillinger en Reumert for Årets musikteater i hhv. 2011 og 2015.



Premiere: 8. marts 2019

Foto: Catrine Zorn

Se mere her: Betty Nansen Teatret