Vi Glæder Os! Nr. 6 af 6


Maskerade

Handler om:

Forelskelse, løssluppenhed og planlagte forlovelser. Der skal være maskerade, og alle vil med! Lige med undtagelse af Jeronimus altså. Forviklinger opstår og kærligheden sættes på spil, når elskovsintrigerne skaber uorden i forholdene mellem de, som tror de elsker hinanden.

Du skal glæde dig fordi:

Holberg ofte leger med forskellene (og lighederne) mellem herskab og tjenestefolk på morsomste vis. I denne forestilling er maskeraden endnu en perfekt mulighed for at gemme forskellene af vejen, og se hvilke herlighederne, der udspiller sig før og efter maskerne falder. Denne iscenesættelse er af Herbert Fritsch, og hans opsætninger plejer efter sigende at have et meget moderne og farverigt præg, som jeg ser frem til at opleve. Desuden kan du glæde dig til navne som Tammi Øst, Marie Dalsgaard, Jens Jørn Spottag og Søren Sætter-Lassen, så mon ikke det bliver en munter aften i maskeradens tegn?

 

Premiere: 17. november 2017

Foto: Pr. Foto, Det Kongelige Teater

Se mere: Det Kongelige Teater

 

Med disse 6 forestillinger har vi givet dig et lille indblik i noget af det, vi glæder os til i efteråret 2017! Vi glæder os til at dele oplevelserne med dig her på Scenekanten. Husk der er masser af grunde til at glæde sig, og gudskelov er der også mange andre forestillinger at se frem til i denne sæson!

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *