Af Carl Emil Sørensen
‘OLIVIA – og skyggedansernes hemmelighed’ er noget så spændende som en helt ny dansk musical, der tør fortælle sin egen historie med ny musik, unge karakterer og et univers, der både bevæger sig mellem nutidens ungdomsliv og fortidens hekseprocesser. Og resultatet er blevet en både medrivende, visuelt flot og overraskende vedkommende forestilling.
Historien følger Olivia, der kæmper med at finde sin plads i en ungdom, hvor forventningerne er mange, og hvor det kan være svært at passe ind. Da fortiden begynder at trænge sig på, flettes hendes egen historie sammen med fortællingen om de mennesker, der for 400 år siden blev forfulgt og udstødt, fordi de var anderledes. Det kunne let være blevet tungt, men forestillingen formår at gøre temaerne om angst, ensomhed, identitet og retten til at være sig selv både tilgængelige og relevante.
Det er samtidig en forestilling med masser af energi. Musikken som er skabt af Rasmus Seebach, Lars Ankerstjerne og Andreas Sommer har et moderne udtryk, der klæder historien og de unge karakterer, og faktisk har man lyst til at genhøre samtlige numre igen efter forestillingen. Det er en stor styrke i en nyskrevet musical, hvor publikum ikke på forhånd kender en eneste melodi. Ærgerligt og uforståeligt er det derfor, at man “kun” har valgt at udgive 9 af sangene, da flere af ørehængerne (endnu) ikke er med på albummet.
Amanda Frederikke Traun er fremragende i titelrollen som Olivia. Hun har både den vokale styrke og det nærvær, der skal til for at bære en stor musicalrolle, men vigtigst af alt gør hun Olivia til et menneske, man får lyst til at følge. Hun rammer fint både usikkerheden, frustrationen og styrken i karakteren og leverer en præstation, der føles naturlig midt i forestillingens store visuelle univers.
Omkring hende står et stærkt ungt ensemble med en perlerække af stærke kræfter i front. Nanna Rossen er både morsom og rørende som outsideren Mathilde, der kæmper med sin identitet og med spørgsmålet om, hvem hun egentlig forelsker sig i. Lui Trampedach Mortensen giver den handicappede Benjamin en stor sårbarhed og leverer samtidig en sødmefuld popvokal, der klæder forestillingens musikalske univers.
Og så imponerer Oscar Stahlfest som Gabriel med en næsten eksplosiv fysisk energi. Breakdance, sang og skuespil smelter sammen til sit helt eget udtryk, og han kommunikerer nærmest lige så meget gennem kroppen som gennem replikkerne i Thomas Agerholms iscenesættelse. Nellie Bethel Raineys koreografier giver forestillingen et fysisk og nutidigt udtryk. Dansen bliver ikke bare noget, der foregår mellem scenerne, men en aktiv del af fortællingen og af det ungdomsunivers, forestillingen forsøger at skabe.
Kirstine Emilie Moses-Jacobsen gør samtidig et stærkt indtryk som Olivias afdøde mor, der på spektakulær vis svæver frit på scenen som et syngende hologram. Med sin smukke vokal tilfører hun forestillingen både mystik og følelsesmæssig tyngde.
Benjamin La Cours scenografi begynder i et genkendeligt og forholdsvis enkelt skoleunivers, men Østre Gasværks enorme rum bliver efterhånden foldet imponerende ud. Teknik, lys, scenografi og bevægelse arbejder sammen og giver forestillingen en størrelse og en visuel magi. Illusionisten John Bulleid, som også har skabt illusioner til teaterforestillingen Harry Potter and the Cursed Child, står bag flere af forestillingens mest opsigtsvækkende øjeblikke.
Heldigvis tager OLIVIA heller ikke sig selv højtideligt hele tiden. Der er masser af humor undervejs i Adam Prices medrivende manuskript, og Christian Lund er herligt morsom som skolens rektor. Forestillingen ved, hvornår den skal give plads til alvoren, men også hvornår publikum har brug for at grine. Det giver en god balance i en historie, der ellers beskæftiger sig med nogle ganske alvorlige emner.
Anden akt har enkelte steder mere travlt med at forklare sine pointer, end den egentlig behøver. For budskabet er allerede tydeligt: Frygten for dem, der skiller sig ud, tilhører ikke kun fortidens hekseprocesser. Behovet for at passe ind, blive forstået og turde stå ved den, man er, er lige så aktuelt i dag.
Historien er skabt med ungdommen som omdrejningspunkt, men forestillingen er bestemt ikke kun for unge. Tværtimod ligger en af dens største kvaliteter i, at fortællingen er bred nok til, at de fleste kan genkende noget af sig selv i den. Følelsen af at stå udenfor, frygten for ikke at være som de andre og behovet for at blive accepteret for den, man er, har ingen alder.
‘OLIVIA – og skyggedansernes hemmelighed’ er en energisk og flot musical med noget på hjerte – båret af et stærkt cast, moderne musik og et imponerende visuelt univers. En forestilling om at turde være den, man er, også når det ville være lettere at forsøge at være som alle andre.
Hvem: Østre Gasværk Teater
Hvor: København Ø samt Aarhus
Hvornår: 18. sep. – 22. nov. 2026 samt 8.-17. jan. 2027 i Aarhus
Foto: Emilia Therese