Af Kira Bach Pedersen
‘Alice’ på Betty Nansen Teater tager publikum med på en forunderlig rejse ind i en surrealistisk vidunderverden. Dette originale teaterstykke, løst baseret på Lewis Carrolls klassiske roman om Alice i Eventyrland, bruger fysisk spil, humor og surrealisme til at sætte fokus på en verden i konstant bevægelse og det pres, som medfølger på individer. Samlet set efterlader stykket en dybt forundret.
Freja Klint, der portrætterer Alice, leverer en formidabel præstation på scenen. Hendes evne til at skifte mellem de absurde og komiske situationer i Wonderland og de sårbare øjeblikke, hvor hun udfordrer det ulogiske ved verdenen foran hende, er imponerende. I en særlig seance fremhører hun et potpourri af sangteknikker, hvor ordene er nonsens men parodien på sangene knivskarp. I det øjeblik er der ingen tvivl blandt publikum om hendes stjernestøv.
Både dengang og i dag anses Carolls roman for mystisk og absurd. Selvom der generelt er konsensus om, at historien især handler om tabet af barndommen, er der stadig mange meninger om, hvad Caroll i virkeligheden ville. Mange meninger vil man nok også møde om ’Alice’ på Betty Nansen, der ligeledes er lidt af et syre-trip.
‘Alice’ består af en usammenhængende fortælling. Det er ganske bevist udført, men skaber desværre en udfordrende balance, hvor forestillingen nogle gange mister sig selv i mystik, surrealisme og abstraktion. Samtidig forsøger den at formidle budskabet om ungdommens konstante formaninger om altid at skulle bevæge sig fremad i stedet for at risikere at stå stille. ”Fremad, Alice. Altid fremad” bliver Alice fortalt igen og igen. Wonderland fokuserer kun på, hvad Alice kan blive og ikke hvad Alice føler hun selv er. Lyder det bekendt? Helt bestemt, men det er et budskab ville stå stærkere, hvis plottet var tydeligere. Ligesom det, trods alt, også er i den oprindelige roman.
Og netop her opstår endnu en udfordring i mine øjne – kan det blive for mystisk og abstrakt? Desværre, ja. Forestillingen lider af fragmentering, hvilket gør det svært at finde mening. Selvom det er intentionen bag, går det udover sammenhængskraften og underholdningen udebliver til tider, fordi vi skal koge suppe på det syrede. Selvom der er fuldt fart på farver, fysik og replikker, falder i staver undervejs og lader tankerne vandre.
‘Alice’ er en syret rejse, der kombinerer dygtigt skuespil med udfordrende elementer. Der er ingen tvivl om, at det er eksperimentalt teater. Og derfor er jeg sikker på, at nogen vil elske og dyrke den. Måske som en ægte kult-klassiker.
Hvem: Betty Nansen Teatret
Hvor: Frederiksberg
Hvornår: 20. okt. – 23. nov. 2023
Foto: Camilla Winther