Af Kristoffer Ditlevsen
Den klassiske musicalfarce fra 1934 er blevet pudset af og ender som en bouillonterning af livsglæde og et forførende ekstravagant udstyrsstykke i Det Ny Teaters hænder.
På Det Ny Teater kommer du med ombord på en af de oceanlinere, der sejlede mellem Amerika og England i 30’erne. Båden hvor de rige søgte tilflugt i deres desperate forsøg på at få en munter tilværelse i den strenge tid. Munter ender forestillingen også som; især når hele ensemblet får lov til at komme kul på kedlerne, og de store dansenumre sejler henover scenen. Det er i høj grad disse numre som bærer farcen igennem, da den fjollede rammehandling om kærlighedsforviklinger og bedrag mest af alt virker som den tynde lim der skal binde Cole Porters skønne melodier sammen. Men sådan er præmissen jo i en farce; megen morale og mening finder du ikke her. I stedet rettes fokus på udstyr, vilde dansetrin og menneskelig kunnen, som i den grad forfører.
Paul Farnsworths glamourøse kostumer og strømlinede scenografi stråler som et Fabergé-æg, der funklende kan åbne og dreje alt efter hvilket dæk, vi befinder os på. Dejligt at se, specielt i en tid hvor man på musicalscenen oplever, at videoteknologi overtager mere og mere af scenebilledet.
Det ikoniske titelnummer “Anything Goes” tager os med storm, når sømænd og piger får pulsen i sving og stepper smilene frem hos publikum. Denne gang sker det med en standhaftig og oplagt Silas Holst i front i rollen som Billy Crocker. Og Silas Holst danser fabelagtigt, når han ekvilibristisk stepper af sted med 100 km i timen. En evne for timing og præcision som man mærker også giver pote, når det gælder ping-pongen med gangsteren Moonface Martin spillet af Preben Kristensen.
Carsten Svendsen og Rikke Hvidbjerg lægger senere decideret salen ned i hver deres karaktersange. Som en trold der springer op ad en æske, lader Carsten Svendsen sin indre sigøjner udfolde sig i rollen som engelsk lord. Sjovt? Det kan du tro! Og Rikke Hvidbjerg har som den drilagtige Erma Latour endelig fået et solonummer, “Skatter, pas på”, hvor hendes stemme kommer til sin ret, og hun får lov til at give los på egen hånd. Wauw!
Anything goes ser det ikke som sin opgave at forklare verdenssituationen, og den tager heller ikke stilling til, om vi i dag er i samme båd som det publikum, musicalen var skrevet til i sin tid. Identifikationen med figurerne på scenen udebliver også, for i det polerede artisteri føler man aldrig med det, de gennemgår. Anything goes kan til gengæld noget andet. Den giver dig et kick, så du glemmer verden en kort stund. Og det er faktisk meget rart. Du går helt sikkert glad fra borde.
Hvem: Det Ny Teater
Hvor: København V
Hvornår: 22. sep. – 18. dec. 2016
Foto: Miklos Szabo