Af Marie Vernegreen Christensen
Hr. og fru. Biedermann er bange. Bange for de frygtede brandstiftere. Men frygten bliver til godtroenhed og gør ægteparret realitetsblinde. De byder naivt en flok brandstiftere på både middag og husly. Deres hjem er på scenen en toetagers træ-installering. Alt er i træ – væggene, bordet, stolene, dørene, gulvet, ja selv bakken med mad. En enkel, pæn og knastør 50’er stil, som stråler af muligheden for selvantændelse. Brandfaren stiger som huset fyldes med flere brandstiftere, cigarrøg og benzintønder.
”Man bliver nødt til at have lidt tillid” prøver Biedermann at overbevise os om. Og denne ellers dydige holdning bliver til en naiv dumhed og lærer os, at den kritiske sans er helt okay. Med humor pensles det ud for næsen af os, at vi ikke skal tro på alt, hvad folk siger, men bevare den sunde fornuft og en anelse skepsis. Som hr. Biedermann selv siger: ”Jeg havde én fejl. Jeg var for godhjertet.” Stykket tager en grotesk drejning, og vi ser ægteparret ende i et rygende helvede. Et helvede som er i krise. Ikke kun syndere der ikke overholder de ti bud ender nu her, men også simple samfundsnassere, lommetyve og folk som Biedermann og hans kone. Det er sært og tankevækkende interessant.
Jeg er vild med scenografien. Der leges med højder, skygger, lys og selvfølgelig røg. De neutrale jordfarver i karakterernes tøj og i Biedermanns hus udgør en kontrast til det voldsomme, der sker omkring dem og til baggrunden, som bliver mere og mere ildrød i takt med at brandfaren stiger. Et mørkt helvede skabes paradoksalt nok af lys, og det pæne bliver beskidt.
’Biedermann og brandstifterne’ er skrevet af Max Frisch i 1958 og er i denne opsætning Aarhus Teaters forsøg på at belyse stadig aktuelle emner i vores samfund gennem et klassisk stykke. Konfliktskyhed, hykleri, manipulation, tillid og frygt er nogle af de universelle temaer, som bliver taget op gennem fremragende skuespilpræstationer fra blandt andre Nicolaj Kopernikus, Morten Suurballe og Christian Hetland. Ej må jeg forglemme at nævne det medvirkende kor! Aarhus Teaters smukt syngende kor fungerer som et slags poetisk mellemled mellem os tilskuere og det fiktive univers på scenen. Iscenesætteren er Christian Tafdrup, der primært har gjort sig bemærket som filminstruktør og skuespiller, men han har med denne opsætning vist, at han også sagtens kan give den gas som teaterinstruktør.
Hvem: Aarhus Teater
Hvor: Aarhus
Hvornår: 18. maj – 15. jun. 2018
Fotos: Emilia Therese