Af Carina Blangsbøll
Selvom den kendte historie om Charlie og Chokoladefabrikken har en gennemgående og sammenhængende handling, så er det lidt som om, at første og andet akt er to forskellige historier i denne ellers flotte og fornøjelige musicalversion.
Første akt handler om den søde, fattige dreng Charlie og hans ønskejagt på at få fat i en af de eftertragtede guldbilletter, der giver adgang til hans store drøm, nemlig et besøg på chokoladefabrikken. Andet akt har en helt anden vinkel med Willy Wonka som hovedrollen i sit eget chokoladeshow, hvor Wonkas skøre og excentriske personlighed styrer de andre karakterer, som vi mødte i første akt, til at fuldføre deres livs skæbne.
De to historier hænger selvfølgelig stadig sammen, da det er chokoladefabrikken, som vi i hele første akt har ventet og håbet på, at stakkels Charlie fik mulighed for at besøge. Jeg vil heller ikke sige, det ene akt er bedre end det andet, de bliver bare fortalt med to meget forskellige personligheder i centrum, da Charlie træder lidt mere i baggrunden, mens historien overvejende bliver fortalt ud fra Wonkas personlighed i andet akt.
Charlie blev på premiereaftenen spillet af den bedårende Bertram Hasforth Klem med den klare sangstemme. Charlie er på scenen stort set hele tiden, og det er en krævende rolle, som Bertram leverer til perfektion.
Carsten Svendsen er Willy Wonka. Altså det er han virkelig, eller det er han selvfølgelig ikke, men han spiller så overbevisende som denne storslåede chokoladetroldmand, at man ikke tror, han har lavet andet end excentrisk manipulation hele livet.
Generelt leverer alle de medvirkende et højt niveau. Kurt Ravn er yderst charmerende som Charlies bedstefar Joe med de skøre historier og krumspring. Kasper Leisner spiller stramt og humoristisk den russiske far, som kun har et blødt punkt, han ikke kan sige nej til – nemlig hans temperamentsfulde datter Veruca spillet glimrende af Sophie Marie Jeppesen.
Undervejs i forestillingen opstod der lidt scenografiproblemer, som udløste en kort pause, så det var lidt ærgerligt, det ikke spillede helt. Ligesom jeg i programmet kan se et billede af en ellers flot elevator, som vi desværre ikke fik at se til premieren. Jeg havde dog ikke bemærket den manglede, hvis det ikke var fordi den var i programmet, så afviklingen af det blev jo løst fint.
Østre Gasværks scenerum er smukt, men den måde publikumsrækkerne er sat op på nu, gør scenen uendelig bred. Hvilket vil sige, at man skal kigge langt til den ene og den anden side, fordi de medvirkende farer frem og tilbage for at bruge begge sider af den brede scene. Her fremstod det flotte scenerum, altså lidt hyggeligere dengang publikum sad mere rundt om scenen.
Hvem: Østerbro Teater på Østre Gasværk i samarbejde med Aarhus Teater
Hvor: København
Hvornår: 11. feb. – 27. marts 2022
Foto: Miklos Szabo