Anmeldelse: Elsk mig i nat


Af Carina Blangsbøll

’Elsk mig i nat’ er en jukebox-musical bygget op omkring gode 80’er hits. Desværre bliver disse sange bundet sammen af en næsten ikke eksisterende historie, som jeg hellere ville have været foruden. Nå men forestillingens hovedperson er Sui, som er dødeligt syg af noget, men det er altså ikke alvorligt nok til, at vi publikummer bliver indviet i, hvad det er Sui faktisk fejler. Til gengæld vil Sui gerne, inden hun dør, nå at få rettet op på nogle ting i sit liv. Som f.eks. at introducere sin snart voksne datter Maja for hendes rigtige far, for den far, som Sui ellers havde fortalt Maja om, var så ikke hendes rigtige far alligevel.

Historien tager tit nogle tossede drejninger for at skabe en form for glidende overgang til det, som det næste store sanghit handler om. F.eks. når fortællingen skal lave en overgang til sangen Woodoo, så ser vi pludselig to af hovedpersonerne stå berusede, midt under en fest, og skyde efter lerduer, mens de snakker om, at de tit har hadet Sui og engang hadede de hende så meget, at den ene endda stak en nål igennem et billede af hende. Ja ok, det var virkelig et mærkeligt twist for at komme hen til forestillingens næste sang. I øvrigt tilgav han så Sui med det samme, da hun tastede nogle tal ind på en lommeregner, og swipede et beløb til ham.

Ind imellem de gode sange og den tynde historie er der også en masse dårlige jokes og fejlagtige ordsprog, og den form for humor tænker jeg desværre allerede var forældet i 2009, da forestillingen blev sat op første gang.

Slutningen af 2. akt byder på et sangmedley, hvor vi hører lidt af alle de sange, som ikke kom med i fuld længde. Historiens koncept for hvorfor karaktererne pludselig har et sangmedley er igen lidt kringlet forklaret, men selve medleyet fungerer rigtig fint, fordi så skal vi ikke trækkes med den spinkle fortælling ind imellem de dygtige sangere. Det er super rart, at man her bare kan få lov at nyde musikken frem for at prøve at finde mening med historien.

Jeg er sikker på, nogen kan se forestillingen og få en skøn oplevelse ud af det uden at tænke for meget over historien. For mig var der bare for mange ting, der desværre slet ikke gav mening. Hvis du skal se forestillingen, så skal det være for at høre en god blanding af 80’er hits, der bliver sunget af gode performere med fine koreografier i en scenografi med flot lyssætning. Specielt synger Lea Thiim Harder og Xenia Lach-Nielsen sindssygt godt.

Hvem: One and Only musicals
Hvor: Frederiksberg, Holstebro og Vejle
Hvornår: 16. marts – 10. april i Scandic Falkoner, 21. – 30. april på Musikteatret Holstebro samt 4. – 13. maj på Vejle Musikteater
Foto: Miklos Szabo