Af Ditte Simone Jelsbak-Rasmussen
På en næsten sydeuropæisk sommeraften dannede de røde bænke foran scenen på Grønnegårds Teatret rammerne om dette års store sommerforestilling med det i aftenens anledning meget passende enorme Odd Fellow Palæ i baggrunden.
Anledningen var den irske dramatiker og dandy Oscar Wildes ‘En Ideel Ægtemand’, oprindeligt skrevet i 1895. ‘En Ideel Ægtemand’, der i sin kerne kredser om bedrag, hykleri og overklassetilværelsens konstante forsøg på at “keep up appearances”, kunne dog sagtens have fundet sted i dag. Det har instruktør Niels Erling muligvis også været klar over, og stykket har derfor gennemgået en omskrivning, der har gjort det endnu mere til et stykke til tiden og med en alternativ slutning. Forestillingen er vidunderligt queer, vittig og et festfyrværkeri af kostumer og skuespilpræstationer.
I forestillingen gennemgår den fremadstormende politiker Sir Robert Chiltern sit livs politiske og personlige krise, da den selvsikre Mrs. Cheveley pludselig dukker op til et middagsselskab i det britiske societyliv. I hånden har hun et dokument, der afslører børsvindel og et fundament af råddenskab, der hviler under den ellers pletfrie Robert Chilterns politiske karriere. Dette giver anledning til et spil om afpresning og beskyttelse af den gode moral, der hurtigt afslører, at vi selvfølgelig er omringet af en samling egoister og slette karakterer.
Lady Gertrude, Sir Robert Chilterns hustru, er en snu kvindesagsforkæmper, der afskyer Mrs. Cheveley og ikke giver lige så hurtigt op i kampen for at opretholde hendes og sin mands gode rygte. Omkring ægteparret Chiltern og Mrs. Cheveley forsøger den arbejdsløse ungkarl Lord Arthur Goring at holde sammen på det hele og undgå det totale maskefald.
2024-omskrivningen og parallellerne til vor tids magtmænd, der falder for fortidens synder, blev måske en anelse for tydelige i visse passager. Særligt tydeligt blev det, når Robert Chiltern anvendte et udtryk som ”det var en anden tid” om sin egen fortid. Efter min opfattelse passede det ikke til en ellers skarp dialog at ty til et så gennemtygget og papblødt udtryk.
Kostumerne lyste en ellers meget simpel scenografi gevaldigt op i et stort og herligt kaotisk trafiklys af en farvepalet. Farverne gav mig en følelse af lige dele akut overklasseforstoppelse og et ønske om selv at befinde mig i disse overklassesaloner. Det åbenlyse bedrag mellem magtmænd og femme fatales, der hele tiden svøbes ind i vifter og nænsomt afvejet flirteri, er jo en kunstart. Scenograf og kostumier Petruska Miehe-Renard har dog også ønsket netop med kostumerne at give publikum en følelse af afhængighed af den syrlige smag, de bolsjelignende farver på kostumerne har til hensigt at give. Man væmmes, men må alligevel have mere, selvom det til sidst svider på tungen.
Jeg elskede at se Jeppe Ellegaard Marling i rollen som Lord Arthur Goring, der på trods af at være under konstant beskydning af sin far, Lord Caversham, spillet skudsikkert af Tina Gylling Mortensen, alligevel formår at være den, der kommer heldigst ud af misæren. Ellegaard Marling formår at virke ganske naturlig i et ellers ret overfladisk persongalleri, der hurtigt kunne være blevet en endimensioneret omgang. Da jeg ikke synes, det sker, skyldes det de over hele linjen fremragende præstationer fra skuespillerne.
Andrea Øst Birkkjær er selvsikker som femme fatale Mrs. Cheveley, der oser af sensuel magt. Johannes Lilleøre fortjener også ros for sin præstation i rollen som Lady Markby, veninde til Mrs. Cheveley. Lilleøres mimik var on point i sit portræt af Lady Markby, en karakter jeg elskede i al sin kvalmende overklassehed.
Med Grønnegård Teatrets 2024-udgave af ‘En Ideel Ægtemand’ blev det alt i alt tydeligt, at der stadig er masser at hente i et portræt af salonerne og den evigtgyldige lære om magtmennesker, der er klar til at gøre næsten alt for at bevare en intakt selvfortælling.
Hvem: Grønnegårds Teatret
Hvor: København
Hvornår: 26. juni – 24. august 2024
Foto: Bjarne Stæhr