Af Ditte Simone Jelsbak-Rasmussen
Skuespilhuset blev fredag aften forvandlet til et mørkt og drømmende rum i anledning af opførelsen af ‘Et drømmespil’ fra 1901, oprindeligt skrevet af den svenske forfatter og dramatiker August Strindberg. Anna Balslev har iscenesat og bearbejdet stykket i en ny 2024-version, der fremstår som en sanselig rejse i det komplekse menneskelige følelsesliv.
Mennesket lider, men lidelsen er jo også et grundvilkår for mennesket, så er det virkelig så synd? For mens nogle mennesker lider af følelseslivets op- og nedture, må andre forholde sig til mere “reelle” lidelser og trues dagligt af fattigdom, hårdt fysisk arbejde og konsekvenserne af klimakrisen, der ligger som en underliggende trussel gennem stykket.
August Strindberg skrev selv stykket midt i en ægteskabelig krise, og krise kan siges at være et hovedtema i stykket. Særligt i 2. akt konfronteres vi med en række af nutidens globale kriser. På den måde er Strindbergs klassiker i Balslevs udgave blevet endnu et ældre stykke, der aktualiseres til tiden.
I fortællingen sendes gudedatteren Agnes, spillet sikkert af Asta Kamma August, til jorden for at møde og forstå menneskene. Livet på jorden foregår i et syret rum mellem drøm og virkelighed, hvor intet giver mening, men ingen mennesker virker til at tage notits af det. Asta Kamma August er god i rollen som Agnes, men jeg kunne til tider godt savne lidt dybde i hendes spil for at tilføje karakteren flere nuancer.
Hurtigt står det klart for Agnes, at livet på jorden er en lang ørkenvandring af lidelse og knuste drømme. Det moderne menneskes liv er således brolagt med skuffelser. Agnes oplever, hvordan alle de mennesker, hun møder, famler i kærligheden, og hun ender ovenikøbet selv i et klaustrofobisk familieliv.
Agnes møder blandt andet Advokaten, spillet overbevisende og humoristisk af Mikkel Arndt, der pines af omverdenens manglende anerkendelse. Samt den forpinte Officer, spillet ligeledes skarpt og underholdende af Simon Kongsted. Agnes’ egne oplevelser og de mennesker, hun møder på sin vej, får hende til at konstatere, at livet for menneskene må være uretfærdigt. Faktisk, er det synd for menneskene.
Det er Laura Løwes utroligt vellykkede scenografi og kostumearbejde, der gjorde størst indtryk på mig. Særligt i 2. akt kommer scenografien til sin fulde ret. Her ser vi højthængende både svæve rundt i luften. På fin vis indkapsler det stemningen af, at vi befinder os i stedet mellem drøm og virkelighed. Gulvet er beklædt med bunker af græs, der konstant roterer i lokalet og kaster menneskene rundt i deres forpinthed. Som en lim på det hele høres tonerne af Marie Kildebæks vokal, der på én og samme tid er både foruroligende og hypnotiserende.
‘Et drømmespil’ i 2024 er en vellykket eksistentiel rejse gennem menneskets ulykkelighed og de skuffelser, livet byder på. Alligevel er den eksistentielle lidelse nærmest et privilegium, fordi det ofte rammer de mennesker, der ikke skal slås med mere akutte livsomstændigheder. Skulle man derfor tage en lære med fra ‘Et drømmespil’, kunne det være, at det i grunden er et udtryk for stor velstand at have tid til at pleje sine eksistentielle kriser.
Hvem: Det Kongelige Teater
Hvor: København
Hvornår: 27. sep. – 12. nov. 2024
Foto: Camille Winther