Af Carina Blangsbøll
The One and Only Musical Teater har indtaget Musikhuset i Aarhus med deres nye produktion af 80’er-dansefilmen ’Flashdance’. Sicilia Gadborg spiller den unge pige Alex, der om dagen arbejder som svejser og om aftenen er danser på den lokale natklub.
Gadborg spiller rollen som Alex ganske rørende. Hendes stemme har en dejlig upoleret naturlighed, og dansen får hun leveret overbevisende. Hun er oprindeligt uddannet musicalperformer fra Musicalakademiet i Fredericia, og hun blev optaget og uddannede sig ret hurtigt efter til regulær skuespiller fra Statens Teaterskole. Man kan mærke, at denne kombination gør noget godt for karakterfremstillingen af Alex, der aldrig bliver overspillet, selvom flere af hendes medspillere forsøger at trække forestillingen i den retning.
Eksempelvis er forestillingens svenske skuespillere mere overgearede end de er tydelige i deres tale, og Robert Hansen fjumrer rundt på scenen på sin helt egen måde, hvilket ikke gør noget synderligt godt for hans karakter. Flere gange bliver man faktisk i tvivl, om han er gået ind på et forkert tidspunkt.
Alex drømmer om at blive optaget på det velrenommerede Shipley’s Dance Academy og må undervejs gå en del igennem. Det er faktisk en historie med en del løse ender, og væsentlige elementer i introduktionen til handlingen nævnes kun ganske kort, skønt plottet virker yderst simpelt på kanten til det ultrabanale. En ung fyr drømmer sig til New York for at slå igennem som komiker, pigerne vil være stjerner, den konkurrerende bars ejer er på rov, og en svejser med mange børn at forsørge bliver fyret.
Men forestillingens musik med numre som ’She’s a maniac’, ’Gloria’ og andre hits skabte en fest i salen. Musikken var god, ikke mindst de nye sange af Robbie Roth, der supplerer filmens soundtrack. Af flotte sanglige præstationer udmærkede Silas sig ydermere og det samme gjorde Rikke Hvidbjerg og Emil Birk Hartmann i en kærlighedsduet.
Derudover har Tim Zimmermann skabt nogle flotte koreografier, der leveres skarpt og med energi af et hold dygtige dansere, som dog mest får Pittsburghs arbejdsplads til at ligne en frisørsalon frem for et råt stålværk. Og nej, stompen og lidt tramp i jorden hjalp ikke helt på dét.
Det gjorde scenografien af Benjamin la Cour til gengæld. Den udfyldte hele scenen til bristepunktet med sætstykker, video og effekter en masse. Den var foranderlig, og sceneskiftene var en hel oplevelse i sig selv. Det kunstneriske greb om at projektere nærbilleder op af skuespillerne virkede dog besynderligt. Hvorfor skulle vi se en studievideooptagelse af Alex og Nicks kys på storskærm, mens den ægte vare var i gang på scenen? Det blev meget kult- og koncertagtigt og hev os et par gange ud af forestillingens intense øjeblik.
Trods dette formår Flashdance dog stadig at være en 2,5 times skud energiudladning med flotte dansenumre, ikoniske scener og god musik.
Hvem: One and Only Musical Teater
Hvor: Aarhus & København
Hvornår: 20. april – 3. aug. 2019
Foto: Miklos Szabo