Anmeldelse: Kussesumpen 2


Af Carina Blangsbøll 

Kussesumpen ll er en selvironisk skildring af den danske middelklasse kvinde omkring de 30 år. Forestillingen er fyldt med humor og selverkendelse, og kvinderne formår hele tiden at spille på egen banehalvdel. Hankønnet bliver ikke fornærmet eller beskyldt for noget, da forestillingen udelukkende tager udgangspunkt i kvinderne selv. Så selvom det måske er feministisk teater, så er det let tilgængeligt for alle køn. 

Kimmie Liv Sennova, Vanessa M. Petterson og Jacobe Orry virker efterhånden godt sammenspillede, og de komplimenterer hinanden godt på scene. For alle tre gælder det, at deres timing er god, og deres energi er super høj. Forestillingen har en tilpas længde og serverer med varme mange af de ting, vi ikke altid lige får sagt højt hverken for os selv eller for andre.

Specielt Kimmie Liv Sennova har bestemt øje for at skabe morsom interaktion mellem scene og sal. F.eks. når hun henvender sig til den eneste person i salen som griner. For det bliver sjovt, men samtidig er det et virkemiddel, hun måske godt kunne tilbageholde en smule, for det bliver med tiden udvandet, når det næsten sker hver gang. 

Teksterne af Karen Dich og Jacobe Orry holder generelt et højt niveau, men engang imellem bliver humoren lidt plat, som når vi f.eks. skal udsættes for gamle jordemoder-jokes, eller fødescener hvor alle lige pludselig skal nedkomme med noget.

Da Kussesumpen l spillede på Teatret ved Sorte Hest i 2017 skabte rummet en mere intim seance, men her på Aveny T er der blevet plads til, at de nu tre kvinder kan løbe rundt og udfolde sig på en anden måde med lidt større armbevægelser. De har fået sølvglans inkorporeret i scenografien, de streamer live på de kubeformede instagrams-lignnede vægge, og så kan den store firkantede kube midt på scenen både skabe gennemsigtighed og til dels skjule det mere intime.

Begge forestillinger kunne noget specielt, som de to meget forskellige scenerum bakkede op om. Toeren kan sagtens ses uafhængigt af etteren, for det er ikke en række fastlåste karakterer eller storylines vi møder. Det er kvinder som lever, udvikler sig og bliver (lidt) ældre.

En anden skøn ting ved Kussesumpen ll er, at de neutrale beige nøgen-heldragter fra Kussesumpen l, er skiftet ud med ægte normal nøgenhed, og det er ret befriende at se, at de hverken gemmer sig væk eller overeksponerer sig selv. De viser blot, at man godt kan have nøgne normale kvinder på scenen uden det behøves at være en big deal. Det er kropsfrihed, og så bliver det ikke engang italesat, og det er dejligt.

Hvem: Aveny T
Hvor: Frederiksberg C
Hvornår: 23. okt. – 29. nov. 2020
Foto: Camilla Winther