Af Kristoffer Ditlevsen
‘Oliver!’ er rørende og en fryd for øjet på Det Ny Teater. Et veloplagt ensemble fortæller historien om den lille forældreløse dreng der må gå så grueligt meget igennem, før det hele kan ende lykkeligt. I en virkelig velskabt helhed af kostumer, lys, lyd og scenografi, fortæller ensemblet historien om Oliver Twist med en nerve, charme, skarphed og et tempo, så man helt sidder og tænker, at det ikke kan gøres bedre noget andet sted.
Lionel Barts perlerække af iørefaldende pop- og music hall-melodier væver hele historien sammen, og omkring hovedpersonen Oliver folder persongalleriet sig ud. Vi følger hans færd fra Mr. Bumbles fattiggård, hvor han er så dristig at bede om en portion vælling mere. Det falder ikke i god jord hos Mr. Bumble, som straks derefter sælger ham til en bedemand, som Oliver flygter fra og ender på gaden. Her bliver han en del af Fagins bande af hjemløse drenge, som Fagin giver tag over hovedet, bespiser og beskæftiger med lommetyveriets ædle kunst.
Paul Farnsworth dekorationer får gaden i Charles Dickens 1800-tals London til at skyde op på scenen. Gamle engelske butiksskilte pryder scenerummet i den enkle men på samme tid enormt omsluttende scenografi, hvor stole hænger hulter til bulter ned fra loftet og massivt træværk skaber rum i flere niveauer som udnytter hele scenerummet. Det overvældende fra Dickens melodrama, hvor det hele er forstørret og for meget; fattiglemmerne er for fattige, de har det for hårdt, og det er så synd for dem, trænger igennem i sceneriet. Og det er pragtfuldt at se, hvor let og elegant der bliver skiftet mellem scenebillederne.
Fra Olivers møde med gaden løber det ene store hit og optrin efter det andet over scenen. Lee Prouds næsten tegneserie-agtige koreografier er skarpe, velorganiserede og fulde af tjep, og det er imponerende, hvordan især den store børneflok af charmerende drenge formår at holde pusten og følge med i front i numre som ‘Kom her slå dig ned’ og ‘Hurtigt hjem’ – mens de holder spillet kørende og synger til den store guldmedalje.
Fremhæves skal også Preben Kristensen, der med stor succes bruger humoren i hans mere milde og varme version af Fagin, og Monica Isa Andersen som giver sig 110 procent og synger med stor passion og indlevelse i rollen som Nancy, der er parat til at ofre sit liv for Oliver.
Men igen er det det samlede helhedsindtryk som sidder lige i skabet. ‘Oliver!’ kan være en langtrukken affære at komme igennem, men sådan føles den ikke på Det Ny Teater.
Hvem: Det Ny Teater
Hvor: København V
Hvornår: 17. sep. – 6. dec. 2020
Foto: Per Morten Abrahamsen