Af Kristoffer Ditlevsen
Man kunne frygte en del. Da forestillingen ‘Sanne – the musical’ blev annonceret for cirka et års tid siden, var forestillingens grafiske sort-guldglimmer-ud-af-håret-udtryk næsten en tro kopi af logoet til en af de jukeboks-musicals, som netop havde haft premiere i London – musicalen om Tina Turner. Det virkede letkøbt. At tage en stor West End-succes og lave den med udgangspunkt i en dansk sangerinde, og så ellers ikke rigtig gøre sig umage med at finde på sit eget udtryk. Slet og ret at kopiere. Producenterne har givet vis hentet inspiration i England, men jeg synes, at de kan være ret stolte af deres jukeboks-musical.
For man kan mærke, at de bestemt har gjort sig umage. Med udtrykket der i scenograf Benjamin la Cours hænder er mega flot. Store tæpper trækkes frem og tilbage på scenen med disede projektioner på, som bevæger sig og næsten overrumpler én. Sannes minder træder frem fra tågen, og vi er vidne til hendes historie. Historien som især får en bidende alvor ved, at vi ved, hvad der venter hende og ser det hele gennem hendes blodprop som indleder hele forestillingen. En meget gribende og rørende prolog hvor Sanne falder om og bliver kørt til sygehuset. Hun ser sit liv passere for øjnene af hende og kæmper sig tilbage til scenen frem mod forestillingens finale.
Som publikum er vi inde i hendes hoved, hvor hun gennem flashbacks møder sig selv i forskellige stadier af sit liv i Martin Lyngbos glidende iscenesættelse, hvor sange og nedslag fra Sannes liv glider ind og ud mellem hinanden. Tre Sanner i forskellige aldre skal der til for at realisere dette.
Andrea Heick Gadeberg spiller den håbefulde teenager Sanne, der troskyldigt drømmer stort. Hun vil til København og synge – og synge, det kan Andrea. Det lyder lækkert og kulminerer i et senere flashback i nummeret ‘Det er ikke det du siger’. Nina Maria Schjødt Lybæk-Hansen tager over, da Sneakers-æraen begynder, og hun er lige så rå, rap og poppet, som hun skal være. Gry Trampedachs udseende som den ældre Sanne ligner i glimt så meget Sanne Salomonsen, at vi i øjeblikke tror, at Danmarks rockmama selv har indtaget scenen. Gry Trampedachs præstation er også rosværdig. Det er hende som skal trække læsset efter blodproppen, og hendes stemme udvikler sig i takt med, at hun kæmper sig tilbage til scenen. Flot.
Tilsæt derudover et hold tjekkede musikere og 12 performere som springer ind og ud som de personer, Sanne møder på sin vej. Bevares, Henrik Launbjerg giver os ikke indtrykket af, at Dennis Knudsen har særlig mange brikker at flytte rundt med, og tilsvarende bliver flere biroller fremstillet ret unuanceret. Da Sanne Salomonsen selv gik på scenen efter premieren, gav hun os også indtrykket af, at det vi havde overværet ikke var hele Sanne-heden. Men som show fungerede det nu praktisk talt ganske glimrende.
Hvem: Langkjær Entertainment & Live Nation
Hvor: København, Odense, Vejle, Aalborg, Holstebro og Aarhus.
Hvornår: 19. sep. – 15. dec. 2019
Foto: Miklos Szabo