Anmeldelse: Sommer i Tyrol


Af Carina Blangsbøll 

I 2016 så jeg opsætningen af ‘Sommer i Tyrol’ på Aalborg Teater, og med bl.a. Carsten Svendsen og Merete Mærkedahl i spidsen var det simpelthen det sjoveste og mest gakkede vanvid, jeg har set. Fra jeg forlod mit sæde på Aalborg Teater har jeg ventet på, at et københavnsk teater ville gribe denne fantastiske perle, så jeg kunne gense den. Rolf Heims opsætning på Folketeatret vil gerne være lige så gakket og vanvittig, men bliver det desværre ikke helt.

Operetten ‘Sommer i Tyrol’ udspiller sig på bjerghotellet Den Hvide Hest, hvor par forelsker sig, rivaler i herreunderbensklæder møder hinanden, og kejseren kommer på visit. En munter historie med en lidt tyndbenet handling, som bliver opvejet af tempo, humor og gode sange.

Musikken bliver godt inkorporeret i forestillingen, og musikerne er gode medspillere på scenen. Det er morsomt, når musikken og instrumenterne bliver involveret og placeret midt i det hele, frem for kun at skulle indgå som underlægningsmusik eller blot at være gemt væk ude i siden.

Forestillingen er skabt i et turnéformat, og det virker til, at scenografien er lavet efter, at den skal være nem at flytte. Scenografien bliver lige lovlig klapsammen-kedelig, og selvom der både er indbygget døre, låger og skodder, der kan bruges til at fare ind og ud af scenen undervejs, bliver de kæmpe trævægge noget golde at kigge på.

Pelle Emil Hebsgaard spiller rollen som overkelneren Leopold godt, og Karsten Jansfort er en herlig buksefabrikant Müller, som buldrer derudaf uden at sanse det, som er omkring ham. Clara Ellegaard er aftenens helt store oplevelse. Hun brillerer som Müllers unge læspende datter Clara, der både imponerer som kludedukke og med sin sangstemme.

Rollen som tjener Mickey og Leopolds højre hånd varetages formidabelt af Niels Anders Manley, som virkelig formår at indleve sig i det gakkede univers. Mens Troels Malling som fabrikant Sülzheimer giver en skøn version af ‘Man kan vel ikke gøre for at man har charme’.

Meike Bahnsen varetager rollen som jakkesætklædte Josepha, men i instruktør Rolf Heims version fremstår Josepha meget kølig, stringent og ja det er faktisk ikke helt til at forstå, hvorfor Leopold er forelsket i hende, for man skimter ikke meget varme eller sødme over hende. Marie Mondrups stuepige er tilgengæld varmblodig bag sit stille ydre, og hendes dansetime med Pelle Emil Hebsgaards Leopold er alletiders.

Hvem: Folketeatret
Hvor: København K
Hvornår: 11. – 22. maj 2021
Foto: Gudmund Thai