Anmeldelse: Spillemand på en tagryg


Af Kristoffer Ditlevsen

Tommy Kenter står i spidsen og betager som mælkemanden Tevye i ‘Spillemand på en tagryg’ på Det Ny Teater. Eftersigende Tommy Kenters sidste store rolle på teatret – og hvilken præstation!

‘Spillemand på en tagryg’ foregår i starten af 1900-tallet og er en menneskelig historie, der omhandler netop den fattige mælkemand Tevye, som balancerer mellem sin tro og sin kærlighed til sine døtre. Tre af Tevyes døtre vil nemlig selv vælge, hvem de vil giftes med, stik imod traditionen, som gennemsyrer hele det jødiske samfund i Anatevka, hvor patriarken Tevye og hans familie lever. Et samfund hvis trygge tilværelse og grundstamme gradvist bliver revet op med roden i løbet af forestillingen, da yderligere opbrud og forandring i form af forfølgelse og revolution tager til.

Publikum er Tevyes fortrolige. Han taler til os undervejs, og vi bliver indviet i hans filosoferende tanker og dilemmaer, som han også beretter om til Gud. I Tevyes monologer balancerer Tommy Kenter fornemt mellem finurlig, gnistrende humor og bidende alvor. Han synes, at penge er en pest, men Gud kunne nu godt tage at smitte ham med den pest så! Hittet ‘Hvis jeg var en rig mand’ bygger han op, som var vi vidne til Ravels symfoni ‘Bolero’ – det begynder dæmpet for til slut at eksplodere. Og det er disse kontraster, Tommy Kenter fremragende veksler mellem. Han er lun og kærlig, men han kan sandelig også fare op i vredesudbrud, når jorden smuldrer omkring ham. Dog med optimismen som det evigt lysende fyrtårn.

Omkring ham er er en skov af autentiske karakterer. Ann-Mari Max Hansen gør comeback på teaterscenen som Tevyes hustru Golde, som hun spiller på karakterfuld, samlende og skarp vis. Marianne Høgsbro er den vidunderligt komiske Yente, byens ægteskabsmægler og sladrehank, der forsøger at få afsat Tevyes datter Tzeitel, spillet af den energiske Karin Nordly Holst, der synger pragtfuldt med sine to ligeså velsyngende søstre spillet af Isabel Schwartzbach og Lærke Belle Juul Hansen.

Lee Prouds flotte danseoptrin fylder Paul Farnsworths smukt lyssatte scenografi med birketræer ud, og optrinnene byder bl.a. på bomstærke benstræk og hop i imponerende kosakdans der syder af energi. Alt sammen samlet i Daniel Bohrs sikre og detaljerige iscenesættelse. Det Ny Teater har endnu engang skabt en god forestilling.

Hvem: Det Ny Teater
Hvor: København K
Hvornår: 26. sep. – 15. dec. 2019
Foto: Miklos Szabo