Af Carina Blangsbøll
Jungletrommerne lyder fra Fredericia. Disneys version af ’Tarzan’ er landet på byens teater og hvilken landing! En fremragende scenografi med omklamrende planter, et lækkert lyddesign, akrobatik i øjenhøjde og svingture i luften får skabt den rette illusion. Du bliver bjergtaget og helt svimmel – velkommen i junglen til musicalteater af høj klasse.
Da Tarzan udstøder sit kendte ”Åh-i-åh-i-åh-åhhh” og svinger sig i lianerne for at redde Jane i hendes første møde med den vestafrikanske jungle, som hun hidtil kun har studeret i Oxfords botaniske håndbog, bryder jublen blandt publikum løs. Ikke nok med at Jane i en liansvingende Tarzans favn er et kendt moment fra Disneys tegnefilm fra 1999. Scenen indrammer også på fin vis, hvilken oplevelse vi er vidne til; et teater i topform som sigter, kaster sig ud og griber det hele. Fredericia Teater spænder med musklerne ligesom Tarzan, og det er en fornøjelse at følge udviklingen.
Selvom teaterudgaven af ’Tarzan’ langt fra hører til blandt superligaen af de omtrent 20 sceneversioner af film, Disney Theatrical Group efterhånden har skabt, får Fredericia Teater gjort den medrivende. Takket være et enormt fysisk sammenspillet cast, et velspillende orkester og en jungle som er en fryd for øjet, går det, at forestillingens relativt simple fortælling egentlig er ret længe om at komme i gang.
Teit Samsø er god som alfahannen gorillaen Kerchak. Hans velovervejede mimik og gestik får skabt en eftertænksom leder, vi forstår. Det skærer ligeledes dybt i hjertet, da Maria Skuladottir som Tarzans abemor Kala mister sin biologiske unge i åbningssangen ”To liv, et kærligt hjem”. Det er eminent sunget og igen får hendes kropssprog skabt den helt rette illusion – det er virkelig aber, vi har med at gøre.
Kim Ace Nielsen er Tarzan, og han får på fornem vis skildret karakterens udvikling fra ungt rodløst abe-barn til en viljestærk herre efter mødet med de civiliserede fremmede som ham. Han udfører kraftspring og vejrmøller og svinger sig i lianer, som var det det letteste i hele verden – mens han synger, uden at den mindste anstrengelse kan anes undervejs! Meget flot.
Jovist er der rigeligt med forpustede støn fra scenen i instruktør og koreograf Lynne Kurdziel Formatos iscenesættelse, men det skyldes snarere Tarzan og Janes tiltrækning af hinanden end Formatos flotte og energiske dansenumre. Bjørg Gamst virker i rollen som Jane næsten helt omtåget, og det giver hende mulighed for at vise sit store komiske talent, når Jane siger alt, hvad der falder hende ind. Kostumier Anna Juul Holm har da i bedste Disney-genskabelse designet en flot kjole, som virkelig kommer til sin ret, da Janes tøj skrælles af lag for lag i hendes første møde med junglens flora og vildmanden. Gamst skal ydermere roses for sin imponerende sangstemme. Den er tilbage – og gudskelov for det.
De to helt unge udgaver af henholdsvis Tarzan og aben Terk er desuden charmerende og spiller deres roller som om, det er det, de har øvet sig på hele deres barndom.
Hvad er arv, og hvad er miljø? Hvor hører jeg til, og hvem er jeg, er nogle af de spørgsmål, Tarzan tumler med i fortællingen. Ser man på Fredericia Teater har de for længst vist, hvem de er, og med ’Tarzan’ har de atter slået sig fast som den førende musicalscene i Danmark. Til spørgsmålet om hvor Fredericia Teater hører til, må svaret dog være på en større scene – hvilket de til fulde fortjener med deres ambition og succes med de store armbevægelser. Fredericia Teaters rum er med ’Tarzan’ udfyldt til bristepunktet, og undervejs i de store optrin kunne scenebillederne til tider virke en anelse sammenpressede. Men det er nu engang de rammer, de har i fæstningsbyen, og mon ikke opsætningen får den plads den fortjener, når forestillingen drager til Aarhus’ og Københavns større scener i 2019?
Stor scene eller ej. Hvis Fredericia Teater indfører 10-tursklippekort til deres jungle, kommer jeg gerne og ser forestillingen en gang om ugen frem til jul.
Hvem: Fredericia Teater
Hvor: Fredercia i 2018 samt Aarhus og København i 2019
Hvornår: I Fredericia fra 5. okt. – 15. dec. 2018
Foto: Søren Malmose