Af Carina Blangsbøll
I begyndelsen kan dette syrede alferige måske virke lidt overvældende, men hvis du er opera-newbie kan det alligevel være et glimrende sted at starte, da de små handlinger i sangene er kropsliggjort ud over det sædvanlige og altså ikke kun foregår i teksten. Små bidder af historien skal vi dog stadig tænke os til, da det ikke er alt i fortællingen, der udspiller sig på scenen.
Operaen er bygget om som et sidespring fra Shakespeares ’En Skærsommernatsdrøm’. Den store handling er så at sige taget ud, og ind kommer skuespiller Ole Lemmeke alias skovaflen Puk som spilmesteren, der sammenbinder alfedronningen Titanias liv gennem de små fortællinger i musikken. Cecilie Eken har skrevet den poetiske danske tekst til opsætningen, og særligt prologen er værd er bide mærke i.
Men det hele er ikke ren alfemagi og forårsfantasi, for før lyset tændes, er der som oftest mørkest! Og her springer scenografiens mange kontraster lige i øjnene. Dejligt forfriskende er det også at se en opera med så mange mænd i sprælske kjoler og røde laksko.
I det hele taget vrimler det med mænd i fabelagtige kvindekroppe. Kostumer og scenografi fuldender hinanden og skaber nærmest en hel handling i sig selv, da der hele tiden sker noget nyt og anderledes i alle afkroge af scenen. Som et hjemmelavet dukketeater i kæmpe format.
Det at der foregår så meget forskelligt på scenen kræver også noget ekstra af sangerne, og de har godt styr på stemmerne trods de mange miljø- og rolleskift. Og selvom vi møder meget forskellige karakterer, virker der til at være en særlig personlighed bag dem hver især.
Det sidste lille sommerglimt kan altså stadig opleves på Gamle Scene.
Hvem: Det Kongelige Teater
Hvor: København K
Hvornår: 9. Sep. – 2. okt. 2016
Foto: Miklos Szabo