Af Asbjørn Nielsen
Tre nationaliteter er samlet på scenen i ‘The Great Paradox of Play’. Nycirkus-instruktøren Samuel Gustavsson har sat de tre magikere Axel Adlercreut, David Tholander og Robert Jägerhorn i scene, så sproget ikke er en barriere for kontakten til publikum. Den næsten ordløse optræden gør, at vores opmærksomhed er fokuseret på legen på scenen. Den formålsløse leg. Leg som eksistentialistisk grundvilkår for dét at være menneske. Vi kan ikke kan leve uden leg, der i sin grundsubstans er reaktionært. Ligesom underholdning. Vi bygger glædeligt karruseller for lystfuldt at springe i dem og i sidste ende blive kørt rundt og ende, hvor vi stod på. Dette er rammen. Det fortælles i hvert fald kort som introduktion.
I ‘The Great Paradox of Play’ oplever vi imponerende optiske bedrag, leg og trylleri med bl.a. sko, glas, reb, fjer og en ring. De små numre fungerer godt, og måden de bliver fremført på bringer forundring i salen. Desværre bliver nogle af gentagelserne i disciplinerne til tider for ensformige at kigge på, når en enkelt aktivitet gentages i flere minutter. Men som et overordnet billede på, at leg er formåls- og meningsløst, fungerer det godt.
Netop forestillingens visuelle billeder tager sig også særlig godt ud takket være de tre magikeres evner til at koordinere deres helt koreografiske bevægelser med hinanden. Set i lyset af at det er en turnéforestilling, kan opsætningen dog måske møde nogle udfordringer ift. de forskellige sales skiftende lysforhold, som jo er ret væsentlige, når der er magi på spil. Ved denne forestilling kunne flere tricks desværre aflures, da belysningen ikke var dunkel nok i det afgørende øjeblik.
Hvem: Rapid Eye
Hvor: Turné i Danmark, Sverige og Finland
Hvornår: Fra 11. februar 2018
Fotos: Malin Arnesson