Anmeldelse: The Prince of Egypt


    Stjerne2

Af Lea Nelhorf

Fredag aften var jeg til intet mindre end en verdenspremiere på ’The Prince of Egypt’. Prinsen af Egypten.

Musicalen har været længe ventet, og det mærkes tydeligt, så snart vi træder ind på teatret. Med Fredericia Teaters tidligere store musicalsucceser er forventningerne tårnhøje, og vi, alle og enhver, forventer, at de næste to og en halv time bliver overraskende, overvældende og en storslået oplevelse i verdensklasse.

Et par dage inden havde jeg genset Dreamworks tegnefilm, og jeg havde ærlig talt fuldstændig glemt, hvor forfærdelig og ubehagelig en fortælling, den egentlig er. Jeg kunne huske, den var enestående og smuk. Men selve historien havde mit barnesind om muligt svedt ud. Gensynet med filmen gjorde mine personlige forventninger skyhøje, og mine forestillinger for mit indre øje gik straks i gang.

For hvordan ville de iscenesætte brødrenes konkurrerende og ødelæggende ridt gennem byen? Hvordan ville de vise vagtens lange og voldsomme dødsfald? Hvordan ville de lige så smukt og hjerteskærende puste livet ud af egypternes førstefødte? Og hvordan i alverden ville de dele vandene i to?

Jeg er fra første sang blæst omkuld. Det store og vanvittigt dygtige ensemble synger med så stor og rammende kraft, at jeg får gåsehud. Dansene og kroppenes flygtige bevægelser går i et med Nilens fremstormende strøm og bringer Moses til hans nye familie. Kroppenes brug kommer virkelig til deres ret, og tit er de den mest fremtrædende del af scenografien. De får i sandhed skabt liv og bevægelse i fortællingen. Både som de levende hieroglyffer på væggene og som ørkenens genstridige sandstorm. Ligeledes bruges de også som stillestående rekvisitter som giver en vis dybde og autenticitet.

 

 

I omskrivningen fra tegnefilm til musical har man genialt valgt at gøre fortællingen mere menneskelig og nemmere at relatere til ved at ligge et langt større fokus på de menneskelige følelser og deres relationer til hinanden. Det bliver for alvor pointeret, at hverken Moses eller Ramses gør, som de gør af deres gode vilje, men fordi det er deres ansvar og deres forpligtigelse. Fordi de ikke har frihed til at gøre det anderledes. Fordi de er sat i verden til det pågældende formål. De har ikke andet valg.
Hvor det i filmen fremstår langt mere som den ’egentlige bibelfortælling’, er fortællingen her mere essentiel. Med mere fokus på tankerne og følelserne bag, og det fungerer vanvittig godt.

Som Moses og Ramses formår Diluckshan Jeyaratnam og den amerikanske Jason Gotay at opbygge og skildre den store broderkærlighed helt igennem hjerteskærende. I deres leg og konkurrence trækker vi stort på smilebåndene, og i deres had og afmagt skærer det dybt og gør voldsomt ondt inden i. Det er blændende og rammende som bare fanden.

Igennem hele musicalen bliver jeg forblændet og overrasket. Brødrenes ridt gennem byen får de overlegent til at se legende let og powerfuldt ud, og man rammes af følelsen af, at selvfølgelig skal dén scene se sådan ud i en musical. Vagtens fald laves ved hjælp af den smukke videoscenografi, vi før har set i Fredericia Teaters produktioner. De førstefødtes død får de på nænsom og smertelig vis gjort om end endnu smukkere og hjerteskærende blot med virkningsfulde hvide lagner. Og hvordan vandene bliver delt i to, vil jeg slet ikke gengive. Det skal du opleve. Det skal du selv bevidne og mærke.

Mest af alt har jeg lyst til at nævne alle og en hver på denne eminente produktion. Lyst til at give dem en stjerne hver. Alle dem på scenen og alle dem bag ved scenen. Alle. For det hele går op i en højere enhed. Alt fungerer, og der er ikke en my, jeg ville have set anderledes. Fredericia Teaters ’The Prince of Egypt’ er en oplevelse, du ikke må snyde dig selv for. Den er fuld af alvor, humor, kærlighed og had. Den er fuld af ’wow-øjeblikke’, der efterlader dig med åben mund og en trang til at klappe og huje gevaldigt. Den er overvældende og imponerer fra start til slut. Med store, kraftfulde stemmer og eminente skuespilpræstationer. En formidabel, smuk og innovativ scenografi og en fortælling, der konstant har dig i et jerngreb.

Den er uden tøven en storslået pragtpræstation i verdensklasse.

 

Hvem: Fredericia Teater
Hvor: Fredericia
Hvornår: 6. april 11. maj 2018 samt fra 19. juni – 14. juli 2019 på Gamle Scene, Det Kongelige Teater i København. Fra 17. april kan forestillingen også opleves på dansk.
Foto: Søren Malmose