Af Maja Sofie Sørensen
TINA er et medrivende og musikalsk stærkt show og i Iris Gold har produktionen fundet en hovedrolleindehaver, der har både stemmen, energien og formatet til at stå midt i det stormvejr, som var Tina Turners liv.
For der er brug for alle tre dele, når man skal løfte historien om Tina. Det er fortællingen om en verdensstjerne og hendes musik, men også om en kvinde, der gennem et langt liv måtte kæmpe sig fri af både svigt, vold og andres forsøg på at definere hende.
Musicalen tager os hele vejen fra Anna Mae Bullocks barndom i Tennessee til mødet med Ike Turner til den solokarriere, der gjorde hende til en af musikhistoriens største ikoner.
Det giver en forestilling med store kontraster. Det ene øjeblik befinder vi os midt i et voldeligt ægteskab, det næste bryder bandet løs, og Tina Turners toner fylder Falkonersalen. De hurtige skift fungerer og giver os også et indblik i det kaotiske liv, som den periode må have været. Martin Lyngbos iscenesættelse har et sikkert greb om fortællingen og holder tempoet højt gennem de mange skift i tid og sted.
Iris Gold er forestillingens store trumfkort. Det er en utaknemmelig opgave at skulle være Tina Turner uden at ende i imitation, men Gold finder en overbevisende balance. Hun har kraften i stemmen og indeholder den fysiske energi, der kræves for at være så meget på scenen. Som aftenen skrider frem, vokser præstationen, og hun får for alvor lov til at slippe sin egen rockstjerne løs.
Rundt om hende står et stort ensemble, der konstant skifter mellem historiefortælling, sang og dans. Luc Boris André Kouadio giver Ike Turner både en glat karisma og en igennem forestillingen truende underliggende tilstedeværelse, mens Christian Bergman skaber et fint og roligt miljø som den langt mere forsigtige Erwin Bach.
Benjamin La Cours scenografi udnytter skærme, niveauforskelle og bevægelige elementer til hurtigt at sende os fra kirke og natklub til pladestudie og koncertscene. Sammen med Ulrik Gads lysdesign og Rikke von Qualens kostumer får forestillingen efterhånden mere og mere af den glamour og rock æstetik, man forbinder med Tina Turner.
Og så er der selvfølgelig sangene: ‘River Deep, Mountain High’, ‘Private Dancer’, ‘What’s Love Got to Do with It?’, ‘We Don’t Need Another Hero’ og ‘The Best’ er alle hits, der bliver værdigt fremført med liveband og et energisk ensemble, så man flere gange mærker publikum have svært ved at blive siddende i sæderne.
Musicalen kommer ikke helt ind under huden på alle sider af mennesket bag ikonet, men som hyldest til Tina Turners ukuelige livskraft og musikalske eftermæle rammer den flot.
Hvem: Lion Musicals
Hvor: Turné
Hvornår: 27. aug. – 22. nov. 2026
Foto: Miklos Szabo