Af Kristoffer Ditlevsen & Carina Blangsbøll
Wallmans har budt bylivet indenfor med dinnershowet ’Urban Nights’. Årets åbningsnummer er ’Come Alive’ fra filmen ’The Greatest Showman’ i en version, der ikke rummer meget af det cirkusliv, vi ellers kender fra den oprindelige udgave. Tværtimod er det glittersportsdragter, en lagerhal og digitale projektioner, der er i fokus. Koreograf Kim Ace Nielsen har skabt et spændende sammenspil mellem projektioner og koreografi, hvor billederne kommer til live og springer ud gennem skærmen.
Cirkuslivet er dog repræsenteret på andre måder i form af luftakrobaten Igor Zavadko, slangemennesket Ylva Maia Havndrup og tempojongløren Grygoriy Lovygin. Igor imponerer med sin styrke oppe under Cirkusbygningens kuppel i et nummer med henholdsvis to elastikker og et med to jernkæder. Ylva snor og vrider sit legeme på de mest utænkelige måder, en kunstart der dog ikke lige frem vækker appetitten til retten på bordet.
Grygoriy er aftenens sidste cirkusakt, og hans tempofyldte nummer er passende indrammet med teksten ’caution – flying objects may occur’. Selvom flere bolde blev tabt undervejs, ser det forbløffende flot ud, når boldene flyver over hans hoved, fra hånd til hånd og over og under hans arme, mens den nervepirrende musik pumper af sted.
I mellem cirkusnumrene har Wallmans faste instruktør Johan Espeland sammensat en boulevard af forskellige indtryk og udtryk. Vi lægger ud med en køkkenkoncert, hvor den røde tråd er sange af Adele. Her imponerer især Julia Ingvarsson med sin stemme, selvom vokalerne i det meste af showet kæmper med at trænge igennem de voluminøse backingtracks og lydbalancens dunkende bas. Cirkussalens akustik får desværre flere gange musikken til at lyde som støj, men det sker altså, at enkelte solister får det akkompagnement, de fortjener.
Derudover har Wallmans forsøgt sig med at skabe et bud på en moderne udgave af sidste års musicaljubilar; Leonard Bernsteins ’West Side Story’. Med stor inspiration fra det poppede West Side Story-album, som udkom i 1996 med sangere som Phil Collins og Natalie Cole, får vi blues-, hip hop- og rockversioner af klassikere som ”I Feel Pretty” og ”America”. Det klæder showet at lægge op til denne fornyelse, og potpourriet har en så tilpas længde, at vi forbliver nysgerrige hele vejen igennem og aldrig når at savne de oprindelige versioner.
I løbet af aftenen bliver der serveret en god 4 retters middag, og det er altid imponerende at se køkkenets og tjenernes samarbejde om at servere så mange varme retter i samme ombæring. Dog rummer menuen en lidt for stor overvægt af mozzarella, som ovenikøbet skal skæres og deles fra bordets fællesfade.
Scenografien er godt inkorporeret i de forskellige acts, og aftenens afslutning viser igen, hvordan skærmenes samspil med det fysiske på scenen gør, at oplevelsen smelter sammen via en tur rundt i en pinballmaskine.
Hvem: Wallmans
Hvor: København V
Hvornår: Fra 19. sep. 2018 til juni 2019
Foto: John Resborn